Besøgslandbrug Søndergården

Besøgsgård med cow-wellness

Vi er et moderne landbrug med fokus på dyrevelfærd - personalepleje og effektivitet/logistik.
Når dyrene har det godt - har de ansatte og landmanden det også godt.

Derfor er der bl.a. etableret helt nye sengebøjler der er medfinansieret af fødevareministeriet og EU, gylle fibre i sengene, robotmalkning og inseminørgang.

Så er vi blevet godkendt som en ARLA besøgsgård, hvilket
betyder du gerne må invitere din klasse på gårdbesøg.
Det er ganske gratis. Det eneste du skal gøre er at bestille besøget på arla´s hjemmeside.
Køerne vil vise jer, hvordan en hverdag er for dem, og selve arbejdsdagen for vores ansatte.

Lokalet beliggende på 1. sal, med udsigt ned til begge stalde, kan benyttes til spisning af madpakker eller undervisning. Firmaer benytter også tit lokalet til afvikling af deres kurser. 
Hvis du kigger ned i stald 1 kan du se care afdelingen, med fikserings gang, opsamling og robotmalkning.
I stald 2 ser man ned på selve liggearealet med gylle fibre i sengene og gangene hvor køerne færdes.

Der er i begge stalde etableret web kamera, så vi fra vores kontor, på nært hold, kan se hvordan selve robotmalkningen foregår, uden at personale og køerne bliver forstyrret.
Så er der en lang gang gennem alle tre bygninger, hvor man kan komme ud at dufte dyrene og se hvordan den daglige rutine er, både for dyrene og de ansatte, uden at få beskidte sko.
Her kommer man tæt på dyrene og kan opleve deres personligheder og deres nysgerrighed.

Så er der selvfølgelig de små kalve i deres hytter som altid er et besøg værd.
Børnene kan klappe dem og tjekke deres suttereflekser.

Ungdyrene går i de gamle driftsbygninger, som efter de nye stalde er kommet til, er blevet indrettet til dem og deres specielle behov.
Ungdyrene skal have plads til at tumle og udvikle deres muskler og lære, hvordan man begår sig i flokken.
Hos køerne/ungdyrene er der altid et hierarki, som skal genfindes hver gang der flyttes dyr.
Goldkøer og kælvningsafdelingen er i en stor stald med dybstrøelse.
Måske er der en kælvning i gang, så kan man se hvordan en lille ny kalv kommer til verden.
Dette kræver dog at man er meget stille, så koen ikke bliver urolig og kælvningen forstyrres.
Men det er spændende at se, hvor hurtigt en lille ny kalv kommer på benene og dier hos koen.

Efterhånden som tiden går, sker der også ændringer på søndergården. Et af de seneste tiltag, som vi har brugt meget tid på, er at skifte sandet i køernes senge ud med gylle fibre. Med inspiration hentet fra tyskland, og en dansk forhandler som gerne ville afprøve det, blev det til et flere måneder langt projekt i vores stalde.

En af fordelene ved to identiske stalde er at vi let kan lave forsøg og sammenligne resultaterne for de to stalde. Så vi startede ud med langsomt at skifte sandet i den ene stald ud med fibre. Under nøje overvågning undersøgte vi om det havde nogen indflydelse på køernes yversundhed eller klovsygdomme? Hvordan var økonomien i det? Bakterievækst? Men alt forløb stille og roligt. Der var ikke nogen ændringer at spore i antallet af sygdomstilfælde, så vi udvidede til stald 2. Vel at mærke med konsulenternes og dyrlægens godkendelse. Det er gået godt. Vi manglede dog sandet på gangene som gjorde dem skridsikre. Derfor har vi samtidig fået rillet vores gangareal så køerne ikke glider når de går rundt.

Til dem, af jer læsere, der ikke ved hvad gyllefibre er, så er det enkelt at forklare. En stor maskine (gylleseperator) presser al væsken ud af gyllen. Gyllen bliver delt i to elementer. Det ene er væske som returneres til gylletanken. Det andet er et meget tørt, lugtfri fiber materiale som minder om mørkt fint snittet halm. Det er den del som bliver kørt ind i sengene hos køerne.

Der er flere fordele ved gyllefibrene. Det er et rent naturmateriale og skåner derved miljøet. Vi kan selv fremstille det i de mængder vi skal bruge, når vi skal bruge det. Det er mere økonomisk end sand, og køerne bliver meget renere og blanke i pelsen end da de lå i sandsenge. Desuden former det sig, ligesom sand, efter køerne. Det giver dem et dejligt blødt og lunt leje at hvile sig i. Koen vil gerne ligge i et blødt rent miljø. En ko der ligger og får god hvile giver mere mælk.

Så generelt ser det ud til at både køerne og landmanden er glade.

Der er også væsentlige nyskabelser i systemet i forhold til de kendte produkter.
Nakkebøjlen kan skubbes op af koen, når den rejser sig. Det giver den større bevægelsesfrihed. Den undgår et drag over nakken, hvilket gør koen tryg. Så er den fast monterede sengebøjle skiftet ud med en bøjelig glasfiber stang, som også giver efter, så man undgår tryk, og koen kommer lettere ned at ligge rigtigt i sengen, da hun kan finde sin liggestilling uden at få tryk undervejs.
Igen er det vigtigt at koen er tryg, ligger meget, og har det godt.
Koen ved, at hvis den skal rejse sig hurtigt - finde en flugtvej - giver systemet efter. Dette er rigtig godt for den lidt svagere ko, som ofte må flytte sig for koen længere oppe i hierarkiet.
Vi har selv været med til at udvikle systemet med Cowshopping/ Cowwelfare da det er afprøvet på vores dyr i over ½ år.

I dag er vi kommet i gang med at arbejde med malkerobotter.
Fra vi startede i 1993 har vi malket i en side by side dobbelt 14.
Det vil sige at vi har haft 28 køer inde i malkestalden i et hug.
Dette har fungeret rigtig godt i 15 år.
Men nu er der indsat 6 lely robotter, som skal malke vores køer.
Selve robotten er udstyret med forskellige ting, som er med til at finde dyr der evt. kan få problemer, før sygdom og andre dårligdomme for lov til at udvikle sig.
Det vil sige at robotten for eksempel kan finde en kommende yverbetændelse, før det kan ses med det blotte øje, jo før man opdager det, jo bedre for yversundheden og selve koen.

Robotten kan også registrere, hvor meget koen tygger, det vil sige at en ko der ikke tygger normalt, optager ikke nok foder og drøvtygningen er ikke god, på grund af et eller andet, som er galt med koen.
Denne ko kommer ud på en liste og vil så blive undersøgt af dyrlægen og behandling eller observation vil blive indledt, så hurtigt, at hun ikke vil blive yderligere påvirket.
Så dette moderne styringsredskab kommer køerne tilgode, og letter samtidig landmanden og de ansatte, så de kan koncentrere sig om de køer der er nødvendige – i stedet for at gå og se på 360 køer hver dag.
Koen der fungerer og har det godt, behøver man ikke at kigge så meget på.
Men derimod have fuld opmærksomhed på hende der evt. er ved at komme i risikozonen.

Alle 6 robotter er ens så uanset om de går i stald 1 eller 2 er systemet ens for køerne.
Ingen nye rutiner der skal læres på grund af evt. flytning fra den ene stald til den anden.

Når man har robotmalkning, er koen selv med til at bestemme dens egen døgnrytme.
Koen der lige har kælvet vil gerne malkes tit, og koen der er ved at være sidst på laktationen (den tid der er gået siden de kælvede) gider måske kun 2 gange. Men hver gang koen går ind for at blive malket får den en portion kraftfoder, og det skulle gerne være med til at trække den ind en ekstra gang. Hvem kan ikke lige have en godbid, hvilket kraftfoderet i robotten jo er. Ud oven den daglige TMR fodring (grovfoder) bliver køerne fodret med kraftfoder i robotten i forhold til deres ydelse.
Ligeledes kan de få propylen glykol i rationen, hvilket er et foderemne, der giver hende energi i begyndelsen af laktationen, så hun ikke malker for meget af kroppen og derved bliver syg, fordi kroppen ikke kan følge med.

Når koen er blevet malket bliver de sorteret til de forskellige staldafsnit via graze wayen (et sindrigt system af låger som åbner og lukker). Graze wayen er en del af robotternes styrings system. Det aflæser koens nummer og ved derfra om koen skal på nykælver gangen, fikseringsområdet eller ud til den store stald.

Vi har lavet en fikserings gang, hvilket betyder at de køer, der skal undersøges, i kort tid er fikseret.
Det kan være køer der skal til dyrlæge eller inseminør.
Når dyrlægen så kommer, driver han de frasortere køer ind i fikseringsgangen og undersøger dem.
Når de står i denne gang kan dyrlægen gå om foran og bagved uden at køerne kan gøre skade på sig selv, men heller ikke os mennesker, som undersøger/behandler dyrene.
Når man så er færdig med dyrene lukkes der op og køerne går igen ud til de andre.

Gårdens historie

Gården er bygget i 1856
af
Marie og Hans Adolf Jefsen
som drev den 1856 - 1890.

Derefter overtog deres søn og hustru
Jens Hansen Jefsen og Gyde Cathrine gården,
1890 - 1930.

Marie Mathilde Jefsen overtog herefter gården efter sin far.

Hun var gift med Alfred Viggo Christensen,
1930 - 1966

Deres søn Bernhard Christensen  og hustru Solveig
overtog den i 1966 - 1992.

Vi overtog gården i 1992.

Vores lille familie består af
Karin og Erling
Johnny og Jennifer
Christensen.
Vi er 5. generation på Søndergaarden.

Da vi købte gården
var der 19 køer og 33 ha. jord.

Vi har løbende udvidet både jordtilliggende og dyreantal,
så vi idag har
790 dyrenheder og 400 ha.
som vi driver.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Patrick Walter | Svar 07.10.2010 20.35

Hej wir waren am 07.10.2010 bei Euch und haben einen tollen Rundgang erlebt.
Super Betrieb, den sollte sich mancher Landwirt in Deutschland mal anschauen.

Johannes Nissen | Svar 24.08.2010 23.33

Tak for en fin rundvisning. Hilsen Charles og Else 2..

Karin | Svar 10.01.2010 22.30

Hej
Hvis du har en kommentar - en god ide - noget der kan gøres bedre på hjemmesiden,
så hører jeg gerne fra jer.
hilsen Karin

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side