.
NYSR og nykælvertjek.
Søndergaarden besøgslandbrug har NYSR/ny sundhedsrådgivning.
Dette er en speciel sundhedsaftale mellem landmand, dyrlæge og myndighederne/Fødevarestyrelsen, som giver landmanden tilladelse til at førstegangsbehandle bestemte sygdomme med antibiotika, uden at dyrlægen/jeg først har set på dyret og stillet en diagnose.
For at få lov til at behandle sine dyr selv, kræver det at jeg/dyrlægen kommer en gang i ugen og undersøger det man kalder ” risiko dyrene ”. Der er tre grupper af dyr som hver gang skal undersøges.
- Nykælvere, det er køer og kvier som har fået kalv siden sidste besøg.
- Køer som skal afgoldes ( Køer som er højdrægtige og som skal have en pause inden de igen skal til at give mælk)
- Spædkalve
Jeg kommer hver uge på en fast dag, og undersøger disse såkaldte risiko dyr. Alle dyrene som jeg skal kigge på er fra morgenstunden separeret fra, så vi nemt kan finde dem, og få dem undersøgt.
Nykælverne tjekkes manuelt for eventuelle fødselsskader, infektioner i fødselsvejen, ketose som er en stofskiftelidelse der tjekkes via urin sticks. Desuden får de tjekket deres yver om det er i orden eller om de står med eventuel klinisk eller subklinisk yverlidelse.
Nykælverne huld vurderes også, det vil sige de får vurderet deres vægt/fedtlag
NB: Ketose er en stofskiftelidelse, som ofte opstår efter kælvning, da koen/kvien ikke kan optage nok energi via foderet til at opfylde kravene til mælkeproduktion og vedligehold. Kroppen reagerer så ved at mobilisere kroppens fedtdepoter, disse ketonstoffer kommer ud i blodet og føres til leveren, hvor de skal omsættes. Leverens omsætningskapacitet overstiges, og fedtet aflejres i levercellerne. Herved opstår der fedtlever, hvis tilstanden bliver alvorlig kan koen dø af dette.
De køer som skal afgoldes bliver også huld vurderet og får tjekket deres yver ved hjælp af CMT-test, som er en test der viser hvor mange hvide blodlegemer der er i mælken. De hvide blodlegemer er en indikator for skjult yverinfektion - Jo flere hvide blodlegemer/leukocytter, jo større CMT-værdi, og jo større risiko for en yverinfektion.
Spædkalvene: Alle kalve får tjekket navlestedet for at sikre, at de ikke har navlebetændelse, derudover noteres almentilstand.
For at få lov til at førstegangsbehandle sine dyr kræves der disse ugentlige besøg af dyrlægen, hvor risiko dyrene undersøges. Dyrlægen indtaster så efter hvert besøg de kliniske data i en database/ dyreregistrering. Her samles dataene og bearbejdes.
Landmand, dyrlæge og myndighederne i form af Fødevarestyrelsen har her mulighed for at følge med i hvordan det går i besætningen. Det foregår via ”trafiklyset” som er et udtryk for hvor godt besætningen opfylder de krav, der stilles til dem. Der er grønt lys for dem, som klarer det fint,
gult for dem hvor der skal ske forbedringer,
og rødt lys i de besætninger, hvor kravene ikke opfyldes.
Trafiklyset opdateres hver lørdag.
Besætningen har grønt trafiklys.