2016

uge 13 og 14

Uge 13 og 14

Vi  har stadig mange kælvninger og Mads har nok at se til. I gennemsnit kommer der 2 små ny hver eneste dag. Han har overtaget alt hvad der tilhører dem, og han gør det rigtig godt.

I dag har vi solgt 15 tyrekalve ud til Jan Jannsen, så det gav lidt luft igen. Alle igloerne var i brug, så det var tiltrængt. Jan henter den første onsdag i hver måned. Hver gang vi flytter en kalv fra iglo til fællesboks, bliver hytten vasket med højtryksrenser og desinficeret. Simpelthen for at forebygge smitte og sygdom.

Foråret er på vej, man kan se at græsset er begyndt at gro, og har fået en rigtig grøn farve. Vi plejer at tage det første slet omkring 10. maj. Det er kun en måned til, så starter det hele forfra.

I søndags var vi til konfirmation ved Ditte, og det var rigtig hyggeligt. Vi skulle selv malke, så vi havde travlt for at blive færdig til kirketid. Da vi så kom derned 9.45, var kirken fuld, og vi kørte hjem igen. Mai og Johnny bankede mig i et spil 500 og Erling fik lidt nyheder, før vi igen drog af sted til middag i forsamlingshuset.

Kl. 15.00 var vi nød til at trække os, for at komme hjem at malke.

Det er lige med at få hele planen til at gå op, når der er hænder i underskud.

Adrian har været ved at lave inseminør gangen i stald 4 om til aflastnings område, hvis en ko skulle få behov for det. Det har han lige færdig gjort i dag og boksen kom i brug med det samme. Vi havde en ældre ko der havde kælvet dagen før, og den gik ned med mælkefeber.  Så det var super, at vi lige kunne give den ro få meter fra hvor den lå og ikke kunne rejse sig.

Vi er opmærksomme på goldko fodringen, og skal have den lidt justeret, så det ikke sker igen. Men de gamle køer er sarte. Jeg har kurset til at give calsium, så vi kan starte behandling op med det samme, vi ser det.

Ellers går det godt i stalden. De giver godt med mælk, og bentøjet er i orden. Dette er meget vigtigt, at køernes ben er klovbeskåret og tjekket.

Vi følger mælkeudviklingen i stalden hver dag, for at følge op på ydelsen, at det går som det skal. I disse tider er det vigtigt at det hele kører optimalt.

Alt bliver endevendt, for at udgå udgifter og øge indtjeningen.  Når vi i dag læser i landbrugsavisen er der en voldsom stigning i konkurser og tvangssalg. Det er skræmmende og fylder meget i vores daglige virke.

Men igen, er det bare med at klø på og håbe, at mælke prisen snart stiger, så alle landmænd kan få lidt ro til at gøre det, de er gode til, nemlig at producere gode fødevarer.

Jeg får besøg af 4 klasser her sidst i april.

De kommer ud for at se, hvordan disse fødevarer bliver produceret.

De kommer ud for at se, hvordan dyrene bor og lever.

De kommer ud for at se, hvordan vi hver dag går ud for at passe godt på dem, og gør alt for at alle har det godt.

De kommer ud for at få en indsigt, så de bagefter selv kan danne sig en mening.

Og det glæder jeg mig til.

Rigtig god weekend

Karin

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side