uge 24 til 38

uge 38

 

uge 38 er overstået, og det blev søndag, før jeg fik lavet et lille referat.

Alle der har været på arbejde i denne uge, har ydet en næsten umulig indsats. Alle har holdt ud selv om dagene endte senere end ønsket. Det betyder noget når 3 heltidsansatte er væk på samme tid.

Det skal absolut planlægges bedre næste år. Tommy har gjort sit til, at han er startet på landbrugsskolen.

Han har været før skoletid og nogle dage også lidt efter.

Han  og John er dem, der til dagligt styrer stalden og hvad der skal laves.

I morgen mandag starter Adrian igen. Han og Raluca og Matei er kommet godt hjem fra ferie i Rumænien.

Men så skal Søren tilgengæld have nogle dage i den kommende uge.

Byggeriet er i fuld gang, og det gør også, at det hele tager længere tid.I fredags blev der hugget beton op lige ved siden af robot 1 inde i robotrummet.

Den revne, der blev hugget i gulvet var nok til, at køerne baggede ud af robotten og var bange for at gå ind.

Kraftfoderanlæget skal væk i den uge der kommer, så vi er begyndt at trappe ned i kraftfoderet i robotterne, og det med fører at vi skal hente flere køer op til malkning.

Fra onsdag skal vi til at fylde hver enkelt robot med håndkraft og sørge for, at de ikke løber tør 24 timer døgnet,indtil vi skal til at malke i malkestalden. ................... Det bliver et sej træk. Så vi ser frem til, at John kommer fra ferie først i oktober.

Der er næsten tag på malkestalden nu og bunden i malkegraven er støbt.

Jeg har haft lidt besøg i den forgangne uge, det er altid et dejligt afbræk i hverdagen.

Vi har haft mange kælvninger, og der er kommet mange ny kviekalve til verden.

Det er lidt sjovt, at det kommer i bølger. Somme tider er der mange tyre i streg, men det er jo ingen hemmelighed, at vi helst vil have kvierne.

Det regner rigtig meget, og der ser lidt sløjt ud med at få den sidste halvdel af 4. slet hjem nu her.

Jeg bliver nød til at smutte igen, og "Historien" er slut for denne uge.

Så snart der bliver lidt overskud, kommer der lidt mere.

Vi har 23 års bryllupsdag i dag (søndag). Den har vi fejret på kontoret, ved at prøve at være på forkant med næste uge.

Vi er sammen hver dag fra morgen til aften, så vi nyder hinandens selvskab dag ud og dag ind. Det er ikke det store behov for at lave noget ekstra ordinært.Det er mere vigtigt, at alle vores ansatte og dyr, har det så godt som muligt. Så har vi det også godt.

fortsat god weekend

Karin

 

 

uge 37

Vejret har været meget omskifteligt i denne uge, men det lykkedes for os, at få ca. 75 hektar græs slået ned og ensileret.

Fredag middag da vi var midt i ensileringen, kom der en del regn,

men der var ingen vej tilbage. Det var bare med at klø på, og få det gjort færdigt. Det er fjerde slet, og højst sandsynligt kviefoder.

 

Tirsdag aften havde Erling rundvisning på byggepladsen af Biogasanlægget ved Bevtoft, og jeg havde besøg herhjemme.

En første klasse fra Højer med søskende og forældre, var ude at se til os. Det er altid sjovt, at vise rundt og se folks reaktioner, på det de ser. Børnene hæfter sig ved noget, og de voksne ved noget andet.

Forleden dag, da jeg skulle hjem og hente noget til køkkenet, kunne jeg ikke forstå, hvilken lyd jeg kunne høre ude foran. Det lød som en, der gik med en trimmer ovre i majsmarken.

De viste sig at være Erik Nissen, som var ved at tage billeder af gården med sin drone. Prøv at se på billedet, hvordan den hænger i luften ved siden af bilen. Erik var ude i området for at tage film og billeder for Otto Bossen, og så havde han lige snakket med Erling, og tog lige forbi os, for at se byggeriet fra oven. Det var virkelig flotte billeder han efter følgende sendte.

Jeg ligger dem ud så snart der falder lidt ro på, for vi kører lige nu på højtryk på grund af ferie afvikling.

Johnny var i Billund med John fredag morgen. Han skulle allerede være deroppe kl. 05.30.Nu går der lige tre uger før han dukker op igen.

Nu har vi lige en uge, hvor både Adrian og John er væk, og Tommy er på skole.

Heldigvis hjælper Tommy ved køerne, så godt det kan lade sig gøre om morgenen, før han tager til Gråsten.

Lidt nyt fra Fritseline.

Fritseline blev drægtigheds undersøgt og hun var drægtig efter en inseminering forleden dag.

Hvis alt går vel, så vil hun kælve med en alder på knap to år. Hun vil være 23½ mdr. når tiden kommer, det er helt perfekt.

Hver morgen, når jeg kommer ud til Lydersholm, er den samme kvie ude og gå på foderbordet. Den kan ikke vente på, at foderet bliver skubbet ind, så derfor har den fundet en smutvej ud ved mandehullet. Så går den og æder resten af foderet, som de andre ikke kan nå. Når jeg går ned i mod den, ved den helt nøjagtig, hvor den skal luske hen for at komme tilbage i flokken igen.

Men nu er det slut, forleden dag blev den lukket over på den anden sige af foderbordet, og der kan den ikke komme ud.

De er snu de kære dyr.

Vi har også lige kørt et nyt hold kalvetil Lydersholm igen. Der var en gruppe, som var blevet afvænnet med mælken, så det var rart at få dem væk derhjemme fra.Nu hvor der arbejdes for fuld tryk ovre mod igloerne skal der være så få som mulig herhjemme.

Det hele bliver lukket tæt med tag og gardiner.

Det bliver rigtig godt.

Jane har det fulde ansvar for kalvene nu og Cille er ovre ved køerne.

Jeg vil slutte her og ønske jer en dejlig weekend.

Karin

 

uge 36

Uge 36

Byggeriet skrider planmæssigt frem, og nu kan man begynde at fornemme, hvordan det hele kommer til at se ud..

Der er lavet mur, så man kan se selve malkegraven, hvor vi vil skal gå og malke. På mandag vil hele bygningen blive rammet ind af de elementer, som skal danne yder muren. Måske kommer taget også på.

Udfordringerne begynder så småt at komme. Vi skal have den ene kraftfoder silo ned, og så kan vi kun få kraftfoder hjem i små portioner. Det kræver mere planlægning. Hvordan og hvornår der skal bestilles nyt i forhold til weekend og hvornår det kan blive leveret.

Det må på intet tidspunkt køre tør for kraftfoder, da det er kraftfoderet,  der trækker køerne op til malkning.

Der hvor de står nu, skal der stå to køletanke.

Køletanken indenfor skal på et tidspunkt ud af servicebygningen, og så må vi se, hvordan vi skal udfylde det tomrum den efterlader.

Køletanken danner mur i kontoret, i den store midtergang, og i det ene teknik rum, og så selvfølgelig også tankrummet. Ovenpå skal der ligges gulv, hvor den er gået igennem loftet.

 

Det går godt ude i Lydersholm, dyrene trives og lige nu har jeg muligheden for at følge dem tæt, da jeg er derude næsten hver dag.

Forleden dag da jeg gik og gjorde sengene rene, var der ro i stalden og dyrene gik roligt rundt. Pludselig blev de urolige og begyndte at brøle og lave støj. Det viste sig, at være fordi de kunne høre vores lastbil komme. Erling kom nemlig med et læs foder

Længe før jeg kunne se ham, var dyrene allerede klar over, at der var mad i sigte. Selv om de ikke manglede foder i den forstand.

Det var lidt sjovt at observere. De kender nøje de forskellige lyde, og hvad det betyder.

Der er nogen af kvierne derude, de går tæt bag ved mig, når jeg gør senge båsene rene.

Så skal de lige klappes og kæles lidt med.

 I onsdags var Tommy ude at hjælpe mig.

Harpøth hentede 32 kvier, som blev kørt hjem til Visby. De er alle ca. seks måneder drægtig.

Det er rart at have dem hjemme de sidste måneder før kælvning.

I den forgangne uge har der været en del regn, og det betyder, at når vi nu skal have 4. slet græs, så er der mange marker, vi ikke kan køre i. Så snart det ser ud til at være to dage i streg uden regn, så skal græsset slåes ned. Denne gang skal der laves en ny ensilagestak. Det bliver lidt nemmere end sidste gang, hvor den eksisterende skulle afdækkes før start og så dækkes til igen ved afslutning.

Der er lige nu meget opmærksomhed omkring den lave mælkepris. Dansk landbrug er i store vanskeligheder, og vi ved ikke hvor det ændrer sig igen til det bedre. Arla har meldt ud, at mælken ikke forventes at stige før hen i 2. kvartal 2016.

Det er meget opslidende, at arbejde så mange timer hver dag, uden at kunne se andet end tabt indtjening.

Vi prøver på bedste vis, at effektivisere og undgå omkostninger. Vi gør vores bedste hver eneste dag, og det gør vores ansatte også. Vi prøver på at vise dem og forklare, hvordan hele situationen i landbruget er lige nu. Hvad vi kan gøre, og hvad vi ikke kan ændre noget ved.

Vi kan for eksempel ikke ændre prisen på mælken, men vi kan prøve på at minimere omkostningerne. Passe godt på maskinerne, ekstra daglig opmærksomhed på alt, så vi finder ting i tide, før dyr bliver syge, før ting går i stykker osv. Men det har vi jo allerede gjort i mange år, så det er svært at blive ved med at optimere endnu mere.

Fokusområder er sat i værk og der evalueres løbende. Robotterne driller os, og det kan vi heldigvis se en ende på. Det er så godt, at vi nu snart skal ti at malke til faste tidspunkter.

Så snart robotterne ikke kører, har vi dyr med nedgang i ydelse og risiko for yverbetændelse. Køerne bliver simpelthen stressede, når de ikke får det de forventer.

Når de går op for at blive malket, så forventer di at blive malket. Hvis der så er lang kø eller malkningen mislykkes, så står de der med et fyldt yver og med hormonerne sat i stilling til at lukke op for mælkehanen.

Det stresser dem, og så kender vi alle hvad stress kan udrette på os mennesker. Det er akkurat det samme med dyrene.

Jeg vil slutte for denne gang

Rigtig god weekend

Karin

 

uge 35

Sidste uge i august er nået. I næste uge går vi ind i efterårets 1. måned. Det er ikke til at forstå.

Det meste korn er høstet,og vi har det meste halm kørt hjem og under tag.

Jeg har været i Lydersholm hver formiddag, da Adrian har ferie. Onsdag da vi havde byggemøde var Tommy derude, og så fik han samtidig pumpet gylle med mere.

 

Vi har haft byggemøde igen i denne uge og alt går planmæssigt fremad.

I fredags var jeg henne at skynde på Heinrich og Kim, at nu måtte de se at blive færdige, så vi kunne komme til at malke :::::::::::::::::::

 

Jeg har ikke haft en eneste nat i denne uge, hvor der ikke har været robotalarmer og sommetider to, og natten til fredag var der ikke mindre en tre. Jeg når kun lige i seng, og falder i søvn, før der er en ny alarm.

Selv om jeg kan ligge lidt længere i sengen om morgenen, får jeg ikke hvilet, da jeg også har mine ting, jeg skal nå, og som de andre er afhængige af sker til de planlagte tider.

Der skal såmænd nok komme udfordringer i malkestalden, indtil det er kørt ind, men lige nu kan jeg slet ikke vente til  at vi kommer igang med det nye system.

 

Vi har heldigvis fri i denne weekend, så lørdag er dømt til ren afslapning.

Jeg vil ønske jer en dejlig weekend

Karin

 

 

uge 34

Uge 34

 

Ugen startede hektisk. Ingen nattesøvn på grund af mange forskellige fejl ved robotterne.

Den ene ting var en Pulsator fejl. Mange køer blev derfor ikke malket ordentligt på venstre for, hvilket resulterede i mange køer til tjek de næste par, og en del yverbetændelser.

Den ene nat var robot 6 nede i over 5 timer, hvilket betød at mange køer fik et langt interval mellem malkninger, og det er absolut ikke godt i denne varme periode.

Det medfører nemlig at køerne går ned og ligger sig igen, i stedet for at blive malket. Yveret er spændt og fyldt med mælk, og pattekanalen er åben.

Så er der adgang for bakterier, og i vores tilfælde fik vi 2 køer med meget slem yverbetændelse.

De kunne ikke rejse sig og måtte aflives. Der findes specielt to slags akutte yverbetændelser, som kan udløse dette. Bakterier elsker denne lumre fugtige sommervarme. Køerne hader varme, og får let varmestres, så denne sammensætning er altid dårlig hver sommer. Hvis de ikke bliver malket øger det risikoen væsentligt.

 

Livet går videre, der er også sket rigtig mange gode ting i denne uge.

 

 

Vi har fået buerne op til vores malkestald. Der er begyndt at komme elementer op, og langsomt kan man  se, hvordan det vil komme til at se ud.

I næste uge skal vi have byggemøde igen, og så kommer der flere deltaljer på.

 

Lige nu kører vi halm hjem, og det er med tidsbegrænsning på, da der er meldt regn til på mandag.

Det betyder meget at det kommer tørt i hus.

Adrian og Claus har ferie, og resten af bemandingen, som kan undværes i stalden er i fuld gang med at køre halmen hjem.

Jeg har fået den fornemme opgave at passe dyrene i Lydersholm i hverdagene. Johnny har dem i weekenderne. Så kører Erling eller Johnny foderet derud med lastbilen om aftenen.

 

Derfor er det også så vigtigt, at der ikke er robotalarmer om natten, så vi kan få lidt søvn.

 

I nat var jeg ude til en alarm, og da jeg kom cyklende, mødte jeg to glade halvstore kalve rundt om hjørnet ved stald 4.

SHIT SHIT.

De er utrolig svære at fange. Jeg var nød til at prøve, om jeg ikke kunne selv. Så de andre kunne få deres søvn.

Men først skulle jeg have robotten til at køre. Så jeg cyklede forbi den første kalv, og tror I ikke, så løb den efter mig. Da jeg kom ud fra robotrummet igen, var den væk.

Jeg fandt hurtigt den anden ovre ved de små igloer, og fik den smidt ind i en ren iglo, der stod tom.

Så måtte jeg ud og se, hvor den anden var blevet af. Pludselig kunne jeg se, at der var en masse køer samlet i stald 4. Ganske rigtigt, der stod udbryderne midt i mellem 200 køer, som alle skulle se, hvad aftenens forestilling bød på.

Jeg havde en kamp med at fange den. Derefter at få den ud, den var immer væk ca. 4 mdr. gammel.

Jeg skulle have den ned i enden af stalden, for at få den ud. Så jeg ikke fik møj i foderet, ved at tage den ud på siden af stalden.

Jeg, med en stædig kalv, og masser af køer i hælende, havde det lidt varmt.

Når man tvinger en kalv til at gå fremad ved at trække i rebet, er man sikker på at den vil baglens.

Det bedste er at gå bag ved den og så styre retningen derfra. Men det kunne ikke lade sig gøre, for der var alle køerne.

Men jeg fik den ud, og over til igloerne.

Ind igloen????? NEJ.

Så flippede den total ud, sprang og dansede og hev i rebet, så den var ved at kvæle sig selv.

På et tidspunkt troede jeg, at den ville besvime, men med tiden blev den medgørlig, og så ind med kalorius og grimen af, så den kunne få luft igen. LILLE BÆST!!!

 

Men i dag lever den i bedste velgående, og jeg har sendt den en ømt blik her til morgen.

””Tak fordi du tog 1 time at min skønhedssøvn i nat””.

 

Der sker så mange ting hver uge, og det er lige med at huske hvad, når man sætter sig ned for at skrive.

Dette var et lille uddrag.

 

Kan I have en dejlig weekend alle sammen.

Karin

 

 

 

uge 33

Tiden flyver afsted og jeg har ikke fået skrevet min lille historie.

Ugen har været normal på mange måder, og dog havde vi et meget slemt uvejr forleden nat. Det tordnede i lang tid, og det var virkelig tæt på.

Det regnede voldsomt, og vi måtte over til robotterne, fordi strømmen lige havde været væk et kort øjeblik.

Da jeg kørte derover observerede jeg ild nede på marken. Vores nabo havde i løbet af aftenen fået lavet nye rundballer af dejlig tørt halm. Den ene balle må være ramt af et lyn, da den var antændt og stod i lys lue, selv om det stod ned i stænger.

Jeg holdt øje med den, så det ikke bredte sig.

Erling, Tommy, Adrian og Hans havde fået alt det halm kørt hjem, som var presset til os., Så det var rigtig god timing.

Jennifer er hjemme denne weekend, så vi har nydt at være sammen alle fire for en stund.

Ellers går byggeriet fremad, og vi er så småt begyndt at planlægge de mindre detaljer, som stadig er lidt åbne.

Rigtig god weekend

Karin.

uge 32

uge 32

Jeg sidder her med et lille glas hvidvin. Jeg er selv hjemme, og fundere over den uge der lige er gået. Der sker så mange ting, glæder og sorger. Jeg hopper over sorgerne denne gang, og koncentrerer mig om glæderne.

Så er vi for alvor i gang med byggeriet. Fundamenterne er støbt og snart skal buerne op.

Jeg ved endnu ikke hvornår, måske sidst i næste uge eller først i ugen efter. Jeg er så småt ved at planlægge, det der skal til, og vi glæder os helt vildt.

I kan følge byggeriet under fanen projekt malkestald.

Kim ( min nevø ) arbejder hos Heinrich Matzen, og de to har begge været her torsdag og fredag.

Torsdag var det så varmt, at de blev nød til at have en is.

Det var vores egne ansatte heller ikke kede af, da jeg var rundt i kassebilen og kastede vaffelis ud af vinduet.

Tommy har klippet græs, fordi Farfar og Farmor var taget i sommerhus. Han havde lige lyst, og det var bare så dejligt, fordi så var alt bare trimmet, til at mit besøg fra Avedøre kom.

Torsdag formiddag kom der 50 personer til rundvisning. Der var bare gang i den, med besøg, håndværkere, dyrlæge osv.

 

Cille har vasket inseminør og turist gang med højtyksrenser, og Claus og Søren har været i gang med gylle og ovre i de gamle stalde. Johnny har jævnet jord med gummigeden bag ved ensilagepladsen .

Tommy og John har styr på køerne og Jane har fået det fulde ansvar ved kalvene. Cille skal over til køerne, for at nå hele vejen rundt, før hun skal på skole igen til februar.

Tommy skal på skole til september, så John er ved at blive sat ind i det hele, så han kan styre biksen, mens Tommy er på skole.

Adrian er godt med i Lydersholm. Nu varer det ikke længe før han tager 4 ugers ferie til Rumænien sammen med Raluca og Matei. Senere skal John hjem i godt 3 uger. Claus skal have tre uger fra på mandag.

Johnny skal starte i Tønder, og vi får vist lidt travlt, når alt den ferie skal afvikles. 

Vi må ind og se på vores leantavle, det er et suveræn god opfindelse.

Vejret har været strålende de sidste par dage. Det ser ud til at weekenden også bliver god.

Jeg vil ønske jer alle en dejlig weekend.

Vi har vagten denne weekend, så nu må jeg hellere finde køjen, så jeg er frisk i morgen kl. 05.30.

Karin

 

Beskrivelse

uge 31

uge 31

Nu er Lydersholm nr 28 udlejet.

Det var dejligt, at få huset beboet igen.

Jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt.

 

Herhjemme er der ikke sket det store forandringer ude på byggepladsen. Det har regnet kraftigt hele ugen.

Men Heinrich har sendt en sms, at de går igang fra tirsdag.

Det ser ud til, at vejret prøver, at leve op til, at vi faktisk er i AUGUST nu.

Vi har haft ydelseskontrol, og det tog en ekstra dag denne gang, da den ene schuttel ikke virkede. Vi havde ikke andet end bøvl.

Alle kontrolschuttler var lige blevet sat op, og kørte, så gik den ene robot i koma. Vi kunne ikke få noget tastet på den, uden at den skulle genstartes. Når alle de andre robotter står og venter på en hovedvask, og en af dem bliver genstartet, går alt i kuk.

Alle robotter skal lukkes ned og CRS'en skal også genstartes. Så skal alle robotter startes op igen en for en, og fordi vi kontrollerede, skulle alle seks schuttler også startes op igen. Hvilket ikke er lige til. Ko og prøve skal passe sammen. Ellers er det hele intet værd.

Men bare det, at robotterne stod stille i en time, stresser og påvirker køerne.

Vi har haft enfluenza i vores medarbejder stab, og fridage der er blevet afviklet. Det giver lange dage til dem, der er tilbage.

Vi er altid tilbage, så hvis der mangler arbejdskraft, må vi stramme os an og smøge ærmerne op.

Det er fakta, når man er selvstændig.

Der er byfest i Visby, og vi havde faktisk fri weekend, men det endte aligevel op med, at vi skal i stalden både lørdag og søndag.

Så kan man godt mærke, at man ikke er sytten mere.

Men vi må sove, når vi bliver gamle engang

HAHA det er heldigvis lang tid til....................

Livet er ikke en dans på roser for en mælkeproducent her i 2015. Mælkeprisen bliver ved med at falde, det er ikke godt.

Så må man værdsætte, at vi har hinanden og vores børn, familie og venner.

Sundhed og nærvær er det man overlever på, når alt andet er bøvlet.

Rigtig god weekend til jer alle

Karin

 

uge 30

uge 30

Vi har alle arbejdet hårdt igen i denne uge.

Alle tager en tørn, og det er vi utrolig taknemmelige for. Vi har simpelthen de bedste ansatte man kan ønske sig. De er altid klar, når der skal ensileres. Somme tider er det med kort varsel, da vejret er en vigtig medspiller i, at det hele lykkes.

Vi har igen taget et slet græs. ca. 160 ha. Så græsstakken har været dækket af, kørt det nye slet ovenpå, og så igen lukket det hele til. De startede i marken kl. 06.00, og vi afsluttede ved 23.00 tiden. De ansatte prøver at holde fri i løbet af dagen ind i mellem røgte tiderne. Når de er færdige i marken, kommer de alle tilbage og så hjælper alle hinanden med at ligge plastik, net og dæksider på.

Erling kører i stak med traktor og rotarharve, sammen med gummigeden. Jeg laver prøver at holde alle mætte, og tager løbende prøver af tørstof, og græsprøver.

Jane har passet Lydersholm de sidste 14 dage, fordi Adrian har slebet alt rust af understellet på lastbilen. Han har selv grundet og malet det hele igen, så den ligner en hel million. Jeg har lagt et billede ud, hvor I kan se, at han selv er godt tilfreds med resultatet.

Rundt omkring er landmændene igang med at høste vinterbyg, og det betyder, at vi også snart skal til at køre halm.

Vi har haft en del besøgende, og nu skal det snart være, hvis man vil se robotterne. Vi sætter alle sejl ind på, at der skal malkes i den nye malkestald midt i december.

Lige nu sker der dog ikke det store ude på byggepladsen, da alle holder ferie.

Men vi regner med, at der så småt vil ske noget i næste uge.

Det er altid spændende at følge med i, hvordan det hele bygges op.

Vi er selv i stalden i denne weekend, så derfor vil jeg slutte her. Sofaen kalder :)

rigtig god weekend til jer alle.

Karin

 

Adrian har taget rusten væk og grundet og malet underdelen af vores lastbil

uge 29

Uge 29

Vi kørte til Århus Søndag eftermiddag og kunne lige nå, at komme ud at spise med Jennifer og Tobias, før han igen skulle til København. Jennifer havde to fridage, mandag og tirsdag, og det var lige, hvad vi kunne få passet ind i vores kalender. Dem holdt vi sammen i Århus.

Mandag var vi i Tivoli Friheden og prøvede alt, hvad prøves kunne. UHA, maven fik nogle alvorlige sug, men det var bare så sjovt. Jeg gik dog ikke med på at hoppe ud i frit fald på 30 meter.

Om aftenen var vi inde at se Jurassic World.

Søndag fik vi morgenmad på terassen og Erling fik sin fødselsdagsgave. Derefter cyklede på mountainbike rundt i byen, parker, skove og langs kysten, et sted mellem 20 og 25 kilometer.

Onsdag var der fuld fart på igen derhjemme. Når man har været væk, er der altid en masse ekstra, der lige skal indhentes.

Adrian er ved at ordne karosseriet på lantbilen. Han sliber og grunder og maler, og har så travlt. Det er et stort projekt, han er gået igang med.

Raluca var lige forbi forleden dag, det var dejligt at få snakket lidt igen. Hun er i gang med at lære dansk, og håber på at få et job efter sommerferien.

Der er nok at se til, vi har haft klovbeskærer igen, og der er mange kælvninger. Dagene flyver afsted.

Der har været en del besøg, og det er altid spændende. Jeg prøver altid på at vise dem, hvordan vi arbejder med dyrene og hvordan vores hverdag er. Derefter kan en hver selv danne sig en mening, men det er set med deres egne øjne, og ikke fortalt via medier og billeder uden forklaring.

Søren har været på ferie og andre står for at skulle til at holde ferie.

Jeg vil slutte her, og ønske jer alle en dejlig weekend.

Karin

 

Vi er i Tivoli Friheden hvor Jennifer arbejder, og her skal de to vovehalse prøve fritfald på 30 meter.
Besætnings udvidelse på 10 nede bag ved staldene
1. spadestik til malkestalden 07.07.2015

uge 28

Uge 28

Så kom Johann igen på besøg. Det er rart at have ham tilbage. Det er ved at være en fast tradition, at han kommer, når der er skoleferie. Han hjælper til i stalden, og er som en ekstra søn for os.

Han var også med til at spille fodbold i torsdags. Så det var vældigt, da jeg ikke kunne være med.

Jeg havde besøg af 36 glade elever fra Gladsaxa, som var på koloni ovre på østkysten. Det var en rigtig god formiddag, og jeg tror helt bestemt, at de har noget at fortælle, når de kommer hjem til deres forældre, her i dag, Søndag.

Ja det blev desværre søndag, før jeg fik skrevet igen, men det skyldes, at vi har haft meget travlt.

Vi har taget det første spade stik til vores nye malkegrav i denne uge, og det gjorde vi i tirsdags.

Alle medarbejderne undtagen Tommy fik lov til at grave. Tommy har været på ferie, og kommer igen i morgen. Det bliver godt, at få ham tilbage. Vi har lige snakket med ham, og de har haft en god ferie, selv om Grækenland har massive problemer lige nu.

Jeg har haft flere hold turister, både fra Møn, og en familie boede nabo til TV BYEN i København. De syntes godt om gården og dyrene, og kattekillingerne er et hit hver gang, der er børn med.

Adrian har dyrene ude i Lydersholm, og denne gang lykkedes det uden at de løb ud igen.

Vi samler stadig køer op hver aften mellem 20 og 23. Alt efter hvornår vi kommer ud. På den måde kan vi holde en god ydelse, selv om vi har over 65 køer pr. robot.

Det er ikke fordi, det er så slemt, men det er ikke til at planlægge eller komme nogen steder. Vi er inde ved 17 – 18 tiden. Når vi så har spist og lige har siddet lidt, skal vi ud igen.

Det vil vi blive ved med, indtil vi skal malke i den nye malkestald.

Det er med at holde køerne som kælver nu her i gang.

Historien er lidt kort, men der kommer mere senere. Jeg vil lave en speciel side over vores byggeri, så I kan følge med i, hvad der sker.

Lige nu sidder jeg i bilen og skriver, men vi er på vej til Århus. Vi skal op at besøge Jennifer.

Fortsat god weekend.

Karin

 

uge 27

uge 27

Denne uge går nok ind under gruppen, den vil vi aldrig glemme.

Mange gode og spændende ting er faldet på plads.

Johnny har fået praktik plads. hvor han virkelig kan komme til at bruge sin lige afsluttede eksamen fra IBA i Kolding. Han skal starte i august, og indtil da har han både arbejde, og en aftale i Kiel, hvor han skal være i små tre uger.

Vi starter på mandag med at bygge malkestald, og det glæder vi os til. Det har været et ønske siden 2012, hvor vi har måttet sande, at robotterne er en hindring i flexebilitet og dermed  også på indtjening.

 

Nu er det fladet på plads, og vi skal kunne malke i det nye anlæg før 1. januar 2016.

Det bliver en spændende tid, men også en tid med mange udfordringer, indtil det hele kører i fast gænge igen. Der vil være en masse uro omkring staldende, under selve byggeriet.

Så har vi fået en ung kvinde i Virksomhedspraktik, og det tror jeg bliver rigtig godt. Vi har afsluttet den første uge, og den en gået stille og rolig.

Forleden dag havde jeg besøg af 6 cyklister. Et par med deres 4 børnebørn.

Vi gik hele vejen rundt, som jeg plejer, og  vi så nok, at en kvie var ved at kælve.

Det kan tage tid, så vi gik videre, og snakkede og mange ting. Samtalen faldt så på mixervognen, og at det var en selvkørende, det skulle de lige se igen, og da vi så kom forbi kælvningsboksen, blev den lille kalv født i samme øjeblik. De fik hele forløbet med, og også den sjove situation, som tit forekommer, når det er en kvie, der kælver.

Den aner ikke hvad der sker, og når den så snuser til kalven, så bliver den hel kulret og overgearet, og danser rundt om kalven og slikker og puffer og brøler til kalven.

Det ser så sjovt ud.

Henk har været nat over fra fredag til lørdag. Han har været Herford dommer ved ungskuet i Herning. Han kom til Danmark onsdag, men har boet de to nætter i Herning på hotel.

Sonja er i USA til olympiade inden for politi korpset. Det har et specielt navn, som jeg ikke kan huske. Men hun har i hvertfald vundet de første to guldmedaljer og er lige blevet hædret, fordi hun er kommet i Hall of Fame.

Der har været mange intervews og hun skulle osgå overrække medaljer til boksermedalje modtagerne.

Der har været hedebølge de sidste par dage, og det er køerne ikke så glade for. De bliver dvaske og søger ikke robotterne. Men indtil videre er det gået nogenlunde, vi prøver at samle op hele tiden, og skaffe dem så meget udluftning som muligt.

Jeg er heller ikke selv så glad ved den lumre varme. Man bliver så træt og uarbejdsom.

 

Så jeg vil slutte her og nyde en time på sofaen, før vi skal i stalden igen.

Rigtig god weekend

Karin

PS vi også lige til 25 års jubilæum ved Torsten i fredags.

 

uge 26

 

 

Uge 26

Sommeren lader stadig vente på sig. Vi har dog ensileret 2. slet og det gik forholdsvis godt, selv om vejret snød os. Der stod ikke i vejrudsigten, at der ville småregne.

Men da det er blevet lagt oven på de andre to 1. slet, er skaden ikke så stor.

Samtidig blev vores grønkorn også snittet. Det ligger i en stak for sig selv.

Nu hvor grønkornet er ensileret, tegner disse marker til et godt græsudbytte efterfølgende.

 

Vi har ellers haft masser af bøvl i denne uge. Mange små reparationer, som har taget en del af vores tid og effektivitet. Somme tider er det som at starte en lavine.

Det værste er nok, at køletanken pludselig (selvfølgelig fredag aften - op mod weekenden) meldte fejl i tankvasken. Vi tog med det samme kontakt til vores kølefirma, og de kom ud næste morgen for at finde problemet under selve tankvasken.

Hvis tanken ikke vasker godt nok, giver det et højere kim tal, og hvis vi er rigtig uheldige, og der bliver taget en kim prøve, bliver vi straffet i afregningen på alt det mælk vi leverer, de næste 14 dage. Også selv om kimen kun er oppe at vende en enkelt dag.

Tankbilen tager løbende prøver, ca. 1 til 2 gange i løbet af 14 dage, og de tæller.

Vi betaler selv for ekstra kim prøver, så der bliver taget prøver for hver afhentning. Det er ikke et krav, men det er en måde at følge udviklingen i hele mælkevejen fra robot til køletanken og i køletanken. Så vi ikke pludselig står med et akut problem. Så kan man nå at gribe ind i tide.

 

Vi har lige haft vores sommer ”top møde på ejendommen”J. Gårdrådsmødet omhandlede opfølgning og videre planlægning af vores strategi. Vi har gang i en masse spændende ting.

Vi har vores mål ca. 10 år frem og en masse delmål, som vi går efter her og nu.

Det bliver spændende og vi glæder os til at indfri dem.  Et skridt ad gangen.

 

 

Jane er lige kommet tilbage fra skolen. Nu kan hun kalde sig Produktionsleder. Det er godt at have hende tilbage igen. Det er helt mærkeligt at tænke på, at der er gået 5 måneder. Hun startede på Gråsten Landbrugsskole d. 1. februar…………

Fra næste uge starter ferie tiden for alvor. Jeg glæder mig personligt til, at Cille kommer tilbage fra ferie i morgen, lørdag. (Jeg har fri i morgen, efter 21 dage ud i en køre)

Lad os nu se om robotterne synes, at det er en god ide.

De har holdt os vågne, de sidste mange nætter.

I de 10 dage Cille har været på ferie, har vi fået masser af kalve. Alle de små igloer er fyldt op.

Det er godt, at Jan kommer på onsdag, for at hente tyre kalve. Det giver lidt luft til, at vi kan få flyttet rundt, og kørt et hold store kalve til Lydersholm.

 

Johnny er også færdig i Kolding og kan nu kalde sig Finans økonom.

Han søger på livet løs efter en trainee plads. Han har indsendt ansøgninger, fordelt over hele landet.

Det er åbenbart ikke lige til. Vi trykker tommelfingre, at han kan komme ind til efter sommer ferien.

Han skal til Kiel i små 3 uger, for at følge en tysk ejendomsmægler. Det bliver spændende for ham.

 

Alle siger at opsvinget er på vej, lad os håbe, at det passer, så der kommer gang i hele samfundet igen.

Der er mange unge, der mangler praktikpladser, inden for alle erhverv.

 

Nu vil jeg nyde min lørdag sammen med min kære husbond, som er ved at skrive formandsberetning.

Rigtig god weekend til jer alle.

Karin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

uge 25

Uge 25

Et gammelt ordsprog siger” Maj kulde giver lader fulde”

Det bliver i hvert fald ikke majsen i år. Planterne trænger så hårdt til varme, at det er en katastrofe.

Planterne skulle være 50 cm høje nu, men er kun 12 til 15 cm.

Det bliver et markant dårligere udbytte, og det må vi se i øjnene.

 

Mandag havde vi besøg fra Emmerske Efterskole. 60 elever skulle dukke op, men de kom så kun ca. 48 personer, da nogen skulle blive hjemme, på grund af eksamen.

De kom cyklende, hvilket gav lidt forskudte ankomst tider. Men vi udnyttede tiden og lavede hold, efterhånden, som de dukkede op.

Det er altid spændende at møde unge mennesker, og der var også en del af dem, som kom fra landmandsfamilier, og de havde en del kendskab til vores hverdag.

Andre havde ikke så meget indsigt, og dem prøvede jeg at fortælle og forklare, hvordan en ganske almindelig hverdag forgår på gården. Hvordan dyrene lever, fra de er nyfødte til de en dag står ovre i malkestalden og skal levere mælk.

Det er mælken vi omsætter til penge, som skal aflønne vores ansatte og os selv.

Før det kan ske, er der en masse omkostninger, der også lige skal betales.

 

Onsdag kom Robert helt ovre fra FAXE og skulle overflyve vores gård og marker herhjemme med sit drone fly. Det havde jeg vundet ved AGROMEK, ved at deltage i en konkurrence ved Leasing Fyn.

John Quorning Hansen fra Leasing Fyn,

Robert  Nøddebo Poulsenog

Claus Clausen,

Erling og jeg

startede ud med Kaffe og John havde Wienerbrød med. Derefter kørte vi ud på vejen ned til engene, og her blev dronen sat i gang.

Vi fik Dronen i vejret og alt så rigtig godt ud, selv om det blæste en del.

Efter et par timer kom Robert ind og havde problemer med sit udstyr. Så det endte med, at den slet ikke havde optaget noget.

Nu kommer han igen en anden dag. Det var rigtig træls for ham.

 

 

 

Cille har ferie og jeg passer selv kalvene både morgen og aften, så der er nok og se til.

Jeg har stadig mine egne ting, som jeg plejer at gøre hver dag, og så lige 4 timer oveni.

2 timer ekstra morgen og aften.

Jeg kan rigtig godt li’ det, både at være udenfor, men også at have den daglige kontakt med dyrene.

Men det er lidt hårdt, når der er så mange dage i streg. Dertil også to weekender i streg, uden fridage.

 

Den sidste uge har Erling og jeg været ude hver aften 1½ til 2 timer, mellem kl. 21.00 og 23.00 for at hente køer til robotterne. Vi skal have så mange som muligt til at malke 2,8 gange, og det kan vi, ved at hente nogle af de lidt dovne køer, som trækker tiden til godt 10 timer mellem hver malkning. Hvis vi kan korte det ned til 7 timer, giver de mere mælk og vænner sig til, at blive mælket en ekstra gang.

Med de mælkepriser der er lige nu, gælder det om at udnytte de bestående rammer mest muligt.

 

 

Nu har vi haft folketingsvalg, og det blev blå blok der vandt. Vi håber, de vil gøre noget godt for landbruget

Så selve erhvervet kan få lidt medvind for en gangs skyld.

De danske landmænd er dygtige, så lad dem dog bidrage til vores samfund med arbejdspladser og kroner i statskassen, i stedet for hele tiden at prøve på at dræbe erhvervet.

 

Jeg havde en lang dag i torsdags, da der var valg. Jeg stod op kl. 04.30 og fodrede kalve

og så (huj hej )ind i bad kl. 7.45. Klokken 8.00 skulle jeg være nede i Visby i valglokalet, hvor jeg var valgstyrer sammen med seks andre. Her var vi alle samlet indtil klokken 21.30, hvor vi var færdige med at tælle og indberette alle stemmesedler.

Så hjem og lige over at tjekke alle kalvene. Johnny fodrede dem for mig om aftenen.

 

Fredag havde vi også fuldt program. Op og ud af kassen kl. 5.30 og fodre kalve, kl. 9.00 kom Arlagården. Det er et omfattende kvalitets tjek af alt på gården fra vores mejeri ARLA. De var også forbi Lydersholm.

Alt var i orden og vi gik igennem uden nogen form for anmærkninger.

 

Dertil havde vi klovbeskærer i stald 5. Så alle ansatte havde også nok at se til.

Kl. 11.00 havde jeg samtale med Tina Justesen fra Jobcenteret. Vi har indgået en ordning med kommunen/jobcenteret. Vi er oprettet som et virksomheds center. Det vil sige, at vi altid har en plads åben, når kommunen mangler at få en person ud på arbejdsmarkedet. Det kan være helt fra meget få timer til en normal arbejdsuge. Tina havde en ung kvinde med, som hun gerne ville prøve at få ind hos os.

Vi har et bredt udvalg af opgaver, vi kan samle sammen, til at det kan give en meningsfyldt dag, selv om man har det lidt svært.

Det kan både være opgaver ude, men også inde i forbindelse med besøgslandbruget, og registreringer og opfølgning ude i stalden.

Kontor arbejde fra 12.30 til 15.00 og så ud at fodre kalve. Ind kl. 17.00 hvor der skulle laves aftensmad , og så skulle jeg være ude i Lydersholm til at fremvise vores lejlighed kl. 19.30. Hjem kl. 21.00.

Så var der heller ikke så meget krumspring tilbage. Jeg gik lige på hovedet i seng.

 

Vi har haft to fremvisninger nu, og der er to mere i vente her i weekenden. Forhåbentlig får vi det lejet ud.

 

Hvis I synes at jeg hyler lidt i denne uge, er det bestemt ikke min hensigt.

Det er bare en konstatering af, hvordan ugen har været hektisk.

Vi har mange lange dage, og det kan vi også li’. Ellers er det kun os selv til at lave det om.

Vi er alle vores egen lykkesmed.

Men husk på derude, man kan hvad man vil.

Vi vil landbruget.

Og så vil vi også gerne have lidt sommer.

Men det bestemmer vi desværre ikke selv over.

Kan I alle have en dejlig weekend.

Karin

 

 

 

uge 24

uge 24

Sommer, sol og godt humør.

Vi har ensileret græs igen, og det gav rimelig godt.

Det blev lagt ovenpå den græs ensilage stak vi lavede for ca. 3 uger siden.

Dette var også 1. slet, men fra lavere jord. Forhåbentlig kan vi udligne 2. slet, så det kan tages samtidig, eller kan vi bøvle med ensilerering hver 2 til 3 uger, i stedet for det hele hver 4. uge.

Men det må vi se. Vi skal bare have den bedste kvalitet hele tiden, så må det arbejde, der følger med gøres uanset hvad.

Vi holder stadig fast i to gange idræt om ugen, og vores ansatte går op idet. Adrian tilpasser sin dag, så han kan komme hjem for at være med.

Vi spiller som regel fodbold, men jeg tror, vi skal prøve noget staffet med forskellige sjove ting også.

I den sidste uge, har Erling og jeg været ude i stalden for at samle køer op mellem kl. 21.00 og 23.00.

Det er for at se, om vi kan få flere køer til at malke tre gange. Der er altid nogen der snyder, og hvis vi ikke får dem op, går de stille og rolig ned i mælk, og det duer ikke. Når mælkeprisen er så lav, som den er nu igen, så skal kvalitet og kvantitet give det, vi ellers mister.

Det er lidt hårdt, når ens hverdag starter tidligt om morgenen.

I næste uge kommer der kontrol fra ARLA GÅRDEN.

Det plejer ikke at være noget problem, men de tjekker alt både herhjemme og i Lydersholm.

Foder, vand, dyrevelfærd, mælkevejen, dyrenes huld, staldforhold, det foder vi selv har, og det foder vi køber ind. Vi skal kunne fremvise indholdsedler osv.

Gødningsregnskab, personaleforhold, you name it.

Vi plejer at gå lige igennem, men hvem ved ?

Jeg har problemer med den sepererede mælk til kalvene. Der kommer sommetider vaskevand med, og det kan vi ikke se, hvis vi ikke lige er der, når robotterne vasker efter en spandko. Det betyder, at vi kommer til at fodre kalvene med mælk, hvor der er rengørings middel i. Det får kalvene diarre af. Men det er en den eneste måde, vi kan få mælk til kalvene, og for det meste virker det upåklageligt. Men det har lige kostet mig to kalve. Selv om vi er på dem med det samme, kan det være svært at redde dem.

Det er godt nok med alt den automatik, men der er også ulemper forbundet hermed. Robotterne kører 24 timer i døgnet, og vi bliver nød til at stole på, at ting kører som de skal. Og når ting opstår, skal det ordnes med det samme.

Vi har alle vores rutiner for at fange og minimere alt, som kører forkert.

I fredags var vi til Sønderborg Revy.

Det kan varmt anbefales.

Vi startede med at spise en madpakke sammen med vores venner nede ved Rinkenæs strand.

Vejret var strålende, og vi nød maden i smukke omgivelser og med de mest fantastiske mennesker i verden.

Så kørte vi efterfølgende til revyen og derefter hjem i kassen.

Næste uge har mange ting at byde på. Mandag kommer der 60 elever fra Emmerske Efterskole. Det glæder jeg mig til.

Nu vil jeg slutte og tage en time på øjet, før vi skal i stalden igen.

Rigtig god søndag

Karin

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side