ugen der gik 2012

Uge 5

Først engang er jeg lidt sent ude i denne uge. Det er søndag aften, og jeg skal først nu, til at skrive min lille historie. Men der har simpelthen ikke været tid og kræfter til at få noget fældet ned på computeren.

Og det bliver en kort udgave denne gang.

Vi har fået en kæmpe udfordring med den frost vi har lige nu.

Al vores tid foregår i stalden og i sengen / sofaen.

Johnny og Jennifer har også været i stalden hele tiden, ud over skole, sport, og hvile ud.

2 nætter i træk har det været nede omkring de 20 minus grader, og så er det absolut ikke sjovt at have robotter. Jeg har haft nætterne, og der har været alarm for hver ½ time på en af dem.

Selv om vi hver gang tager alle 6 robotter og tøer dem op og nulstiller vægtene, så kommer alarmerne bare hele tiden.

Alt er frosset til og stift. Maskinerne har svært ved at starte og vand og gødning fryser til. Vi skal hele tiden sikre os, at dyrene har nok at drikke, og bruger meget tid på at tø drikkekar op eller vande dem i baljer.

Vi havde to køer i fredags der fladt uheldigt og de kom begge så slemt til skade, at vi har måttet aflive dem.

En ting er, at der er ekstra arbejde og bøvl, men når dyrene kommer til skade, er man lige ved at miste modet.

Man er træt og synes, at alt bare er noget være hø.

Men det er bare med at mande sig op og komme videre. Finde lyspunkter og hurtigt forbedre ting, hvis man kan det, og ellers ”glemme det, så godt man kan.”

Erling og Adrian har haft deres mas med at få vand til dyrene ude i Lydersholm.

De har i dag måttet hælde vand op med spande til 230 dyr. Så de er lidt brugte.

Alt tager ekstra tid, og dertil kommer at Jane i denne uge er startet på Landbrugsskolen igen.

Hun skal være på skole til sidst i maj. Så kommer hun tilbage til os. Hun er sej pige, der kan flytte fingrene, og som kender alle dagen gøremål. Så vi har virkelig savnet hende hele ugen.

Kenneth har valgt at søge andre udfordringer. Så hans daglige indsats har også været ekstra til de andre.

Så er Kim startet d. 1. februar. Han har fået en ild dåb i denne uge, og vi håber, at det ikke skræmmer ham.

Det har været nogle lange dage, og der er altid mange ting, når man starter et nyt sted.

Helle er hjemme på weekend og kommer tirsdag igen. Hun er rigtig kommet efter at køre med maskinerne og hjælper nu ved køerne. Hun skal lige nå hele vejen rundt, før hun også igen skal på skole i marts.

Vi følger vejrudsigten hver time, og håber at det bliver mildere. Vi har mange ting på programmet i den kommende uge, så hvis det hele skal hænge sammen både om dagen og natten, ville det være dejligt, bare at kunne få en fornuftig nattesøvn.

Lad os se, hvad der sker. Godt vi er midt i februar, så kan vinteren ikke blive så lang mere.

God arbejdslyst til jer alle i uge 6.

Karin

Uge 4

Så kom vinteren i al sin pragt.  Hvor er det smukt, især når solen tillige bestråler det hele. Alt virker rent og fredfyldt.

Vi har haft frost, så alle cirkulationspumper er i gang. Indtil videre er alt gået stille og roligt. Så længe vi er på den rigtige side af minus 5 grader, er der ikke de store problemer. Men kommer der først blæst indtil, så kulden rigtig kommer ind, begynder robotterne at forlange lidt hjælp, for at kunne holde sig tøet op.

Så skal vi have varmekanoner i gang. Men de sluger en masse diesel, så det er dyrt. Så vi afventer situationen, og ser hvad der sker.

Men vi er allerede sidst i januar, så vinteren kan ikke blive så lang mere.

Jeg var ude at lyse af for en ½ time siden her fredag aften, og stod og så på en lille mus, der susede rundt i sneen ude ved kanten af foderbordet. Den hørte hverken minilæsser eller mig gå ind i robotrummet, den var helt væk i at grave rundt i sneen. Efter hvad, ved jeg faktisk ikke, for den kunne da få alt det foder den ville ovre ved køerne. Men travlt det havde den. Det er lidt sjovt, at dette lille søde væsen, er så frygtet ”især af os kvinder”.

Jeg er ikke bange for dem, men jeg kender da en del, der kan hoppe hurtigt op på en stol, hvis de så en.

 Johnny har tit fanget en med de bare hænder, og engang da de var omkring 7 og 8 år, kom Johnny og Jennifer susende ud til mig i stalden, da vi var ved at malke.

Mor, mor vi har fået et nyt husdyr….

Nå, hvad mener I med det ?

Jo, vi har fanget en lille mus, og den er i en lille plastikbeholder inde i huset.

Er der låg på ??

Neeejj

Vil I ikke nok gå ind og få den udenfor igen, lige nu

---ligefrem og invitere dem frivilligt ind, er lidt unødvendigt

Vi har været til Nutri Fair i Fredericia i denne uge og vi havde Søren og Helle med os deroppe. Det er en Landbrugsmesse og der var ca. 150 udstillere. Vi fik lidt nyt input, og fandt lidt forskellige ting, som vi kunne bruge. Dagen efter var Adrian, Raluca og Jane deroppe.

Jeg var så positiv i sidste uge men alle vores kælvninger. Den lidt ældre ko, der havde mælkefeber kom aldrig op, selv om vi havde dyrlæge og den blev behandlet efter hendes anvisninger.

 Ligeledes har vi i denne uge haft en ko, vi lige havde goldet, som pludselig ikke ville rejse sig. Den var lidt kold og jeg var bange for, at en yverbetændelse af den svære kaliber, var ved at indtræde. Jeg fik ringet til vores dyrlæge, og vi fandt ud af, hvad der skulle gøres, og selv om der blev handlet hurtigt, måtte vi dagen efter aflive koen. Den yverbetændelse den havde fået, gav den koldbrand i den ene kirtel, og koen blev forgiftet af det. Disse dage er bare nederen. Vi gør alt, hvad vi kan og trods det, vil det ikke altid lykkes. Men det sker jo også for mennesker. Nogen bliver syge og andre klarer sig igennem livet med små skavanker.

 Vi må så bare videre, vi bliver nød til at holde fokus, på alle de andre dyr, som også hver dag regner med, at vi passer godt på dem.

En bliver født en anden forlader livet,

Vi har det tæt inde på livet hver dag.

Der er ikke en dag der er ens.

Men det er også det, der gør det så spændende.

Jeg vil slutte her, vi skal i stalden i morgen tidlig.

Rigtig god weekend til jer alle

Karin

Uge 3

Jeg har i denne uge sagt farvel til min super dejlige hundehvalp.

Den har ikke fået den opmærksomhed, som den burde, da vi har haft utroligt travlt i stalden, for hele tiden at være på forkant, med de mange udfordringer, vi har haft.

Vi havde ikke lige forudset, at efteråret ville blive, som det nu blev, ellers skulle vi aldrig have haft en hundehvalp.

Torsten som jo havde ½ part i den, fordi den skulle bruges til jagt, kunne ikke tage den hjem, da en af hans piger har allergi, så for hundens skyld, var denne beslutning absolut nødvendigt.

Den sad hver dag udenfor mit kontorvindue, som om den ville sige, hvorfor kommer du ikke ud til mig !!!!!!!

Det var ikke til at bære.

Vi har fundet et rigtig godt hjem til den, hvor der både er børn, og hvor den vil blive brugt til jagt.

De bor også et herligt sted, hvor den kan løbe frit uden, at den store trafik er til fare for den.

Men hvor er det hårdt, at skulle tage beslutningen, selv om man ved, at det er det eneste rigtige, så knytter man sig enormt til en hund.

Den er altid glad og tillids fuld og hilser pænt, hver gang man kommer, om man så har morgen hår, dårligt humør eller ked af det. Så kigger den med store, varme brune øje på dig og ligger lidt på hovedet, som om den ville sige: ”bare sig hvad du vil, jeg er her”.

 ”snøft”

Men nu ved vi, den har det godt, og det er hovedsagen.

Vi har i ugen løb haft mange kælvninger og det er gået rigtig godt. Kun en dødfødt ud af 26 kælvninger, hvor den ene var en tvillingefødsel. Det synes jeg er godt.

Vi havde en kvie, der var ved at kælve, og hvor der kun var et ben fremme og så snuden.

Jeg havde mit hyr med at få det andet ben frem. Man skal have hele kalven skubbet tilbage og så ned i koen for at finde det andet forben.

Koen / kvien føder jo på ved den mindste bevægelse, så jeg fik min arm i klemme, og så har man ikke så mange kræfter, til at trække benet op.

Men vi fik benet fundet og trukket op, og kalven ud. Jane kom mig til undsætning og ved fælles hjælp gik det hele godt.

Så har vi haft to med mælkefeber, hvor vi har måttet give calcium med det samme i blodet. Jeg har heldigvis taget et specielt kursus, så vi kunne hjælpe koen på bedste vis med det samme.

Her er en lille forklaring på mælkefeber.

kælvningsfeber,   mælkefeber , paresis puerperalis, stofskiftelidelse hos køer i tiden lige omkring kælvningen; viser sig som total lammelse. Kælvningsfeber forekommer efter tredje eller følgende kælvninger. Årsagen er et fald i blodets calciumindhold. Hvorledes dette fald opstår, er ikke helt afklaret, men svigtende optagelse af calcium fra tarmen i tiden omkring fødslen menes at være en vigtig faktor.

Symptomer ses i tiden fra et døgn før til to døgn efter kælvningen. Koen virker sløv og mister appetitten; legemstemperaturen falder, koen står usikkert og lægger sig til sidst. Lammelsen breder sig til hele kroppen, og koen glider over i en bevidstløs tilstand, hvor den ligger fuldstændig livløs på siden. Medmindre koen behandles, vil den uvægerligt dø. Behandlingen består i injektion af calciumpræparater i blodet, hvilket medfører fuldstændig restitution, i reglen inden for få minutter, også i tilfælde hvor koen har været bevidstløs. 

Men der er masser af godt arbejde i alle de små nye kalve, og det er bare med at være vågen.

De må helst ikke få diarre, da det kan gå som en løbeild.

Selv om de små er ”store dyr på ca. 45 til 50 kg” er de lige så sarte, som et lille spædbarn, hvad smitte og sygdom angår.

Man skal hele tiden holde øje med deres kropssprog og den måde de kommer frem og drikke på.

De dehydrerer hurtigt, og så skal der væske til. I yderste nødstilfælde, kan man være nød til at give med sonde.

Men der kommer mange flere små. Vi skal have 18 kælvninger endnu før 1. februar. Og i Februar måned er der 33 kælvninger, marts 43. Så hvis du kommer på besøg er der store chancer for at kunne se en kælvning.

Vi har i dag haft klovbeskærer og 53 damer har fået ordnet fødderne.

Ligeledes har vi haft ydelseskontrol.

Her bliver der udtaget en mælkeprøve af hver eneste ko. Det gør vi 11 gange i løbet af et år.

Så kan vi se, hvilken fedt og protein procent koen ligger på, og hvor meget mælk og hvilken kvalitet mælken fra hver eneste ko leverer.

Vi kan så trække en masse lister med alle disse vigtige ting og det bruger vi i forhold til avl, sundhed, lønsomhed og mange andre ting.

Vi kan også trække en masse lister på robotcomputeren. Men fedt – protein og celletal har vi ikke her. Det skal vi have ved ydelseskontrollen.

Vi er ved at tælle ned til 1. februar, hvor Kim starter. Så har vi igen en drift leder, og så kan vi få lidt mere tid til andre ting, end køer.

Vi er godt inde i det nye år, og det ser ikke ud til, at der kommen nogen vinter.

Så hvem ved, måske kan vi komme tidligt i gang i marken i år.

Jeg vil smutte for denne gang,

og ønske jer en dejlig weekend.

Husk at vi altid er klar til at vise jer rundt

Altid åben mandag og onsdag fra 13.00 til 16.00

Eller også efter aftale pr telefon.

Karin

Uge 2

Vi har i denne uge fået 19 nye køer.

 5 Jersey og 14 SDM.

De kom tirsdag eftermiddag, så vi har haft travlt med at vise dem vores staldsystem, og lære dem at blive malket i robotterne. Det er gået nogenlunde, i dag fredag er der kun en af de små, der driller lidt.

Vi har fået en del kalve, og der er flere i vente. Bare her i Januar har vi 25 kvier, der skal kælve.

Så kommer køerne til. Men vi tæller altid hvor mange kvier, fordi de også skal have tid til at lære robotterne, hvorimod køerne kender systemet.

Vores kvier er heldigvis meget rolige, når vi først har dem skubbet ind i robotten, står de stille.

Men fordi de er så tamme, er de ikke sådan lige at flytte på – få til at gå ind i robotten.

De synes det er dejligt, at vi skubber og maser med dem, så de står og nyder det, i stedet for at fatte !!!!!!, at det altså ikke lige er kærlighed, men signal til at ”komme i gang og få bagdelen flyttet”.

Midt i det hele var jeg lige et smut til lægen med Helle.

Hun stod forleden morgen, og mødte for en ko, der skulle ind i robotten. Pludselig fortrød koen og vendte rundt. Helle ville møde for koen og holder hænderne ud i luften, for at gøre sig bred. Men får så hånden imellem koen og inventaret. Så der røg en pegefinger negl. Den hang stadig lidt fast og hun blev kørt til lægen. Hun tog det rigtig godt, og fik da også lige et billede taget af skaden med sin mobil, selv om det ikke lige var en skønhed. Jeg har så efterfølgende været inde og anmelde det, som en arbejdsskade, så alt er på plads.

Nu håber vi bare, at neglen må gro ud og se ordentlig ud.

Når man arbejder med dyr, skal man hele tiden passe på, selv om de er tamme og tilforladelige, kan de pludselig få ideer og gå egne veje.

Jeg har haft travlt, med bilag og regnskab – diagrammer osv. osv.

Vi har gårdbestyrelsesmøde først i februar, og så vil vi gøre alt for, at have regnskabet klar fra hele 2011.

Så kigger vi igen i krystalkuglen og prøve at ligge planer for de næste 5 til 10 år.

Der sker så mange ting lige nu, som kan have stor indflydelse på os som selvstændige og især som landmænd.

Erling er i dag til EU – konference ude på Ecco centret, hvor temaet er EU’s landbrugsreform set fra plovfuren.

Det er et heldagsmøde, hvor man vil forsøge at se på reformforslagene fra politisk side og fra landbrugets side.

Så der er flere betydningsfulde personer til stede.

Ligeledes var han forleden til møde på Gråsten Landbrugsskole, hvor der var Informationsaften op til dette møde i dag.

Det bliver spændende at høre Erlings version, når han kommer hjem.

Det vil ikke undre mig, hvis han har været oppe og stille skarpe spørgsmål til politikerne.

I morgen får vi besøg fra Mors.

Et par heroppe fra kommer forbi, for at høre om vores besøgslandbrug, og den måde vi har grebet det an på. De havde set os i Land TV, og vil også gerne i kontakt med befolkningen omkring dem.

Vise børn, unge, og voksne - hvad vi går og laver på en gård.

De har også køer.

Så det bliver spændende at udveksle synspunkter osv.

Vi skal selv i stalden først, og dagen starter kl. 04.30 og med de nye køer, er der nok at se til. Jeg gennemgået forskellige alarmlister, så alarm dyr bliver sorteret fra.

Erling fodrer – Jane skraber staldene og skubber det resterende foder ud. Helle og jeg tager køerne og får dem der ikke kan selv i robotten. Så skal vi have alle dem over 20 timer tjekket,(ikke malket i 20 timer)

Det kan være at respondere er gået itu, eller at der er noget galt med koen. Den kan have fået ondt i benene eller syg på anden måde. Alle senge båse skal gøres rene og jævnes ud.

Så skal vi have de køer samlet op, som har været på alarmlisterne. Det kan være med yversundhed eller brunst mm. De skal så separeres fra og tjekkes og inseminøren bestilles.

Så skal kalvene fodres – mælk – foder – vand. De skal strøs med frisk halm og gammelt foder væk og nyt foder i stedet. Så skal der gøres rent og samles mælk ind til om aftenen.

Robotterne skal gennemtjekkes og gøres rene og evt. serviceres. Så skal vi til Lydersholm, til vores ungdyr.

De skal også alle tjekkes, om der er syge dyr, foderet skubbes ind og se om der er nogen til inseminøren.

Erling skal fodre 800 dyr, så han skal lave 3 læs til køerne, 1 læs til ungdyr- 1 læs til goldkøerne og 1 læs til Lydersholm. Hver anden dag bliver det strøet nede i den store dybstrøelse.

Er der nogen der har kælvet, så kalven flyttes og have råmælk og koen skal køres over i stalden og malkes ind i robotten.

Men hvis alt går uden de store problemer, er vi færdige til ca. kl. 10.30.

Så starter vi igen omkring kl. 15.00.

Om aftenen skal køerne igen hjælpes, kalvene fodres og senge og gulve gøres rene.

Jeg vil slutte for denne gang, og ønske jer en god weekend.

Karin

Uge 1

Godt nytår alle sammen.

Så er vi startet på et helt nyt år, og ingen ved, hvad det vil bringe.

Der er en film der hedder 2012 – sådan må det bestemt ikke ende.

Vi håber på et godt år med mange positive oplevelser.

Vi må nok erkende, at jo færre landmænd og gårde, der bliver tilbage, des mere er vi nød til at åbne vore døre og fortælle og vise, hvad vi står for og hvem vi er – hvad vi producerer og hvordan vi produceres vores fødevarer. Det gælder både i stalden og på marken. Vi producerer super gode varer her i Danmark, der er kontrolleret og sikret på alle måder.

Men tit hører vi det modsatte.

Dermed ikke sagt, at der ikke produceres gode fødevarer i andre lande, men vi har i Danmark mange krav både i marken og ved dyrene, der sikrer at ting er i orden.

Kom ud og se, kom ud og få en forklaring og en snak med en landmand. Vi har en spændende hverdag, vi gerne vil dele med jer. Vi kan stå inde for det vi laver, og leverer og vi er stolte af det.

Dette billede er fra sidste år, hvor frosten hærgede. Det er mærkeligt, at vejret kan variere så meget.

Vi har kun lige haft lidt nattefrost i år, ellers har det været tø.

Til gengæld har der været storm på storm og orkan varsel, vindstød af orkanstyrke mm. Tre træer lå væltet nede i vores Park i Visby forleden dag. Markerne er oversvømmet, byer som Åbenrå, Haderslev mm har store oversvømmelser på grund af forhøjet vandstand osv. osv.

Men for os i stalden er det hele lidt nemmere, når der ikke er sne og frost. Så langt vi kan se skal vi ikke have vintervejr de næste 14 dage, så vinteren kan ikke blive så lang, hvis den skulle indtræde.

Vi har været i gang med at flytte dyr. De små kvier er flyttet til Lydersholm, og drægtige kvier er kommet hjem.

Johnny var på vej hjem med de store drægtige kvier, da han pludselig mistede luften i det ene hjul på kreaturvognen. Heldigvis var der kun 5 til 6 km hjem.

Det er ikke lige sådan at skifte hjul, når vognen er fuld af store kvier, så løsningen blev at Erling kørte ud til ham på teleskoblæsseren, og så blev vognen holdt oppe med en stor kæde bagpå.

Det gik rigtig godt, og jeg skulle have haft et billede taget, så I kunne have set optoget, men det nåede jeg ikke.

Men først kom traktoren med vognen, og ind over vognen bagfra, holdt teleskoblæsseren det hele på plads.

Og kvierne var godt tilfredse, de var nok så ”godt tilpas”.

Så nu har vognen efterfølgende fået nyt fælg og dæk, så den er klar til næste flytning.

Vi kom godt ind i det nye år i bedste 20’ er stil.

Vi har altid et emne, når vi fejrer nytårsaften.

Men om de lige spiste grønlangkål i 20’erne, det ved jeg så ikke.

Men kålen var god og det var snapsen også.

Vi cyklede hjem sent hen på natten, og kunne holde den første fridag i hele julen - første nytårsdag. Så det var bare luksus. Vi syntes faktisk også, vi havde fortjent den.

Vi har mange kvier der kælver her i januar, og de er godt begyndt.

Bare i går havde vi 5 nye kalve. Så der er gang i den.

De små skal have råmælk og lære at drikke, det tager altid lidt tid, og kvierne skal oplæres til at gå i robotten og acceptere, at den brummer rundt under maven på dem.

Men som regel er de så optaget af det kraftfoder, de samtidig får i robotten, at de flader til ro. Lidt kløen på ryggen og kærlig kradsen på halen hjælper også gevaldig.

Nogen kan bare med det samme og andre er simpelthen stædige og umulige.

Vi havde engang en kvie, der direkte bed efter os, lige som en hest.

Det har jeg dog kun oplevet den ene gang.

Da jeg i går gik nede mellem de drægtige køer og kvier i dybstrøelsen, kom jeg til at se på den ene kvie, der snart skal kælve.

Den er total haleløs. Den har en stump på 15- 20 cm.  

Jeg kan ikke huske hvornår, men for cirka 2 år siden, fortalte jeg den lille historie, om en ko der simpelthen var så glad for sin nyfødte kalv, at den nussede og bed i halen på sin nyfødte kalv - med det resultat, at den bed halen af kalven. Det er så den kvie, jeg så i går. Nu er den blevet så gammel, at den selv skal have kalv.

De første skoler og børnehaver er begyndt at booke besøg her til foråret, så det er rigtig dejligt.

Jeg glæder mig til at vise rundt og fortælle om alle vores dyr, og måden vi passer dem på.

Har du lyst til at komme på besøg, så er vi altid klar til en rundvisning.

Du finder alle oplysninger her på hjemmesiden.

Jeg vil slutte for denne gang.

Rigtig god weekend

Karin