vores liv på gården

uge 52

Uge 52

 

En to tre og spændingen er udløst.

Vi havde en rigtig dejlig juleaften sammen med min mor og vores 2 børn.

Det er dejligt at have dem hjemme.

 

Emil er her i juledagene og hjælper os, så vi alle kan få nogle dage fri.

Så kan vi stadig udføre alle de daglige gøremål, og holde timetallet nede, så det bliver som weekend arbejde hver dag.

 

Vi har haft bøvl med de små kalve.

Jeg har mistet 5 på fem dage. Det går så stærkt, at fra man kan ane at noget er galt, til de ligger helt slappe hen, sker inden for få timer.

Vi har taget en test med fasia bodia (gødningstest), som kan påvise rotar – corona- cryptosporider og coli bakterier.

Den viste en meget svagt tegn på cryptosporider, men ellers ikke noget, så vores dyrlæge er sikker på, at det er prefringens.

Den er tricki, da den udvikler sig hurtigt og sætter kalven i choktilstand, og derfor er det næsten lige meget hvad vi gør, så ender det galt.

Så her til morgen lavede vi hele proceduren om, med hensyn til, hvordan kalvene placeres fra fødsel til de er over de 20 dage.

Nu laver vi grupper af otte kalvehytter 5 forskellige steder, og de bliver sammen uanset hvad.

Skulle der dukke en syg kalv op, forbliver den i gruppen, i stedet for at vi flytter den til sygeafdeling.

Så har vi dem samlet efter alder, og kan bedre følge dem, hvis det er f. eks. omkring dag 10 der plejer at opstå diarre eller andet.

 

Tyrekalvene kommer i en gruppe for sig selv.

Det er så trist, fordi prisen på en 14 dage gammel tyrekalv kun er 400 kroner.

Det er ren tilsats, at holde dem i live.

Øremærkerne til kalven koster 35 kr.

mælk i 14 dage koster mindst 450 kr.

Kalven skal veje mindst 42 kg, før de vil købe den, så måske skal vi fodre den i 3 uger før den kan komme væk.

Så optager den en hytte, og tager arbejdstid og ikke mindst halmen hver dag er dyr.

Så der må under ingen omstændigheder opstå et behov for behandling.

Hvis vil skal tænke økonomi burde vi aflive dem alle lige efter fødsel, men det kan jeg slet ikke bære.

Jeg håber, at vores kære politikere kan gøre noget for, at de fine tyrekalve ikke er et rest produkt, som enten aflives eller sendes til udlandet, men at vi kan fede dem op i Danmark og beholde det gode kød til os selv eller til eksport.

Der er ingen mening i det, der sker lige nu.

 

Men lad det nu ligge og beholde julestemningen.

 

Besøgslandbrug Søndergården er lige blevet personlig sponsor for spiller nr. 21

Christian Degn Clausen.

Christian spiller 2. Divisions fodbold i FC Sydvest

 

Se mere her

www.fcsydvest.dk

 

rigtig  god weekend til jer alle

og GODT NYTÅR

tak fordi I fulgte os i 2013

Karin

 

 

uge 51

Det regner og blæser, men det er mildt og ingen frost.

Nogen sukker efter en hvid Jul, men det gør vi ikke.

Kalvene kan have problemer med lungebetændelse, men ellers er dyrene også vældig tilfredse med det milde vejr.

Vi har haft service på alle robotterne i denne uge. Så nu burde de køre som smurt i julen.

Alt er gennemgået og bestilt hjem, så vi ikke mangler noget, når alt er lukket.

Vi har fået arbejdsplanen til at gå op, så alle bliver tilgodeset.

Vi har haft en lille julehygge aften med vores ansatte, og det var gevaldig hyggeligt.

Vi havde pakkeleg, og det skal jeg lige love for, fik smilet frem, når vi stjal fra hinanden.

Det bliver en kort historie i denne uge.

I aften får vi gæster til middag og vi har været i stalden selv om det faktisk er vores fri weekend. Men nogen er allerede taget på juleferie.

Hjerte

 

Karin

uge 50

Uge 50

Mandag havde jeg Patrik til samtale, og tirsdag morgen startede han.

Vi havde bare behov for ekstra hænder.

 

Det kan blive dyrt, hvis opgaverne ikke bliver gjort til tiden, så ruller det ene ind over det andet.

Tommy og Adrian har virkelig taget nogle seje træk, og det kan man for en tid, men ikke blive ved med.

 

Tommy er nu i fuld gang med at sætte Patrik ind i alle de forskellige arbejdsopgaver.

 

Vi har haft ydelseskontrol og det gik forholdsvis smertefrit.

 

Så havde vi forleden morgen en knap så god oplevelse.

Da Adrian og Søren kom kl. 4.00, lå der en jerseyko på gulvet i stald 4, som ikke kunne rejse sig.

De fik den over i dybstrøelsen, og  gav den smerte stillende med det samme.

Grethe vores dyrlæge var at se til den, men det var, som om den ikke havde følelse i bagbenene.

Vi tog alle forholdsregler og pumpede den med lunkenvand, energi og kul, ifald det kunne være en forgiftning.

Hen på eftermiddagen var den ikke blevet bedre, så vi valgte at aflive den.

Hvad der var årsag til det, finder vi ikke ud af, men det kunne godt være, at en af de andre køer har sprunget på den, hvis den nu har været tyregal. Den kan være faldet uheldigt og brækket ryg eller hofte.

Men nu har den fået fred, og er blevet hentet af daka, i dag, så den ikke skal ligge helt til mandag.

Det er ikke rart, at have døde dyr liggende. Men det sker jo somme tider, det kan ikke undgås.

 

Så har vi fået en masse små kalve, så der er nok at se til for kalvepasseren ”mig selv” haha.

Vi har fået 5 nye kalvehytter, og de er sat op inde i den gamle stald.

Så har jeg fået lavet en hylde, så jeg har alt mit grej samlet derinde, og kan vaske alle ting af her. Før blev det hele taget med over i robot rum 4.

 

Så det er lige med at komme ind i den nye rytme.

Vi har valgt at sætte ekstra fokus på små de kalve, og ændret i hele proceduren her omkring.

Nu skal det indarbejdes, så alle ved besked, og kender arbejdsgangen.

Selv om de ikke alle arbejder med kalvene, er det vigtigt at de har kendskab til tingene.

 

Onsdag aften havde jeg min mor og datter med til julekoncert i Skærbæk hallen.

Per Nielsen på trompet og Lene Siel sang julen ind for os alle.

Det var bare så godt.

 

Torsdag havde vi dyrlæge og nykælver kontrol, som vi altid har om torsdagen og i dag fredag har vi haft klovbeskærer i stald  5.

 

I dag fredag, har vi haft besøg af Kate. Det var skønt at se hende igen, og se, at hun nu har fundet sig et arbejde, som hun trives med.

Det er dejligt at vores eks. Ansatte holder kontakten. Michael Radoor har også haft ringet et par gange, og vi har desværre haft så travlt, at jeg ikke fik ham svaret sidste gang, men jeg regner med, at han melder sig på banen igen.

I weekenden har vi byttet rundt, da vi er indbudt til kobberbryllup i Lemvig.

Det var en overraskelse, og vi glæder os til festen.

Så er det godt at vores børn er hjemme, så vi har nogen til at tage alarmer osv.

 

Det er godt, at det er så mildt udenfor.

Når man skal køre så langt.

Vi nyder, at der ikke er hård vinter og frost og alt det der.

Det sparer på varmeregningen og det giver ro omkring robotterne.

Jeg vil slutte her og ønske jer alle en dejlig weekend.

Karin

 

 

uge 49

Uge 49

Ugen er igen fløjet afsted, og jeg er bagud med min historie. Mit mål er altid at skrive om fredagen, men det kniber med at overholde det.

I denne uge får Bodil skylden herfor.

Vi har ikke fået repareret, de skader stormen forårsagede den 28 oktober, og nu har vi lige haft en ny orkan ind over os. Den blev døbt Bodil. Derfor er det Bodil, der får skylden.

Så der smuttede lige et par stykker mere, af de store tagplader, og nu har vi i bogstavelig forstand åbent hus.

Vi var forberedte, og havde sat halm op ved kalvene, og alt var sat ind, hvad der muligvis kunne flyve væk.

Der skete småskader rundt omkring på bygningerne, men ellers gik det godt med dyrene.

Når det buldrer og brager, (hvilket det gjorde på grund af de halv løse genstande, så som tagrender osv.)

bliver køerne nervøse. De står og kigger efter farer og flugtmuligheder. De stimler sammen i en stor flok, og får ikke hvilet og tygget drøv.

Det går ikke ubemærket hen.

Vi har i dag lørdag, et par yverbetændelser, og ømme ben, men det er simpelthen stres og uro fra stormen, der er årsag til dette.

Jeg kunne også høre, at nogle af de lidt større kalve hostede, så nu skal vi virkelig være opmærksomme på lungebetændelse. Hvis de ”bare” er blevet forkølede, skal de ikke behandles, men hvis det bliver til lungebetændelse, er det vigtigt, at vi griber hurtigt ind. Det er en balance gang, da det ikke er til at tage temperatur på så mange kalve. Man tager stikprøver, og danner sig et indtryk af situationen.

Oveni stormen kom der voldsomme haglbyger. Det var absolut ikke sjovt at køre på minilæsseren.

Det startede allerede med at blæse voldsomt omkring kl. 9.00 om formiddagen.

Vi var alle ovre i stalden indtil kl. 21.00. Det lod ikke til at vinden ville løje af, men dyrene var forholdsvis rolige, så vi besluttede, at de ansatte kunne køre hjem, og så kunne vi selv lige tage en runde med et par timers mellemrum.

Jeg tog den første tur ved ti tiden og i min fineste udsmykning.

Vi har en gul sikkerhedshjelm med gitter foran øjnene. En man bruger, når man arbejder i træ.

Med den på, og så en masse tøj og regntøj udenover, drog jeg ud i stormen.

Henk tog et billede af mig, jeg har ikke set det, og jeg håber, at han sletter det, for særlig smukt, så det ikke ud.

Det har sneet og været hvidt lige siden, så officielt må man sige, at vinteren for alvor er begyndt.

Vi har Henk på besøg. Han kom i onsdags og bliver til i morgen søndag. Så det var oplagt, at vi fik alle vores venner samlet. Det har vi villet i lang tid, men når man ikke får det planlagt, løber tiden, og der sker ikke det mindste. Så vi samlede dem alle og havde en rigtig god julefrokost, med sild og snaps og varme retter osv.

 

Næste uge er det både klovbeskæring og ydelseskontrol igen.

Ligeledes skal vi have alt klar til julen, så vi ikke står og mangler noget i juledagene.

Arbejdsplanen er nogenlunde på plads.

Vi mangler lige den sidste finpudsning.

På et tidspunkt skal jeg vist også til at tænke på julegaver.

Jeg vil slutte her og ønske jer alle en dejlig weekend

Karin

 

uge 48

Så er vi tæt på Jul.

Søndag har vi d. 1. december. Pakkekalenderen til min mor er pakket og afleveret. Den har hun fået hvert år, lige siden min far døde for 20 år siden.

Det regner en del, men det er forholdsvis mildt.

Det har ikke været frosten, der har forårsaget robotalarmer. Men vi har haft rigtig meget bøvl med robotterne. Der har været nætter, hvor vi ikke har fået meget søvn. Det er bare træls. Ikke mindst for køerne.

Vi har langt om længe fået resten af 5. slet i hus.

Det gav en stor stak, som vi dækkede til torsdag aften, hvor det blæste en halv pelikan.

Emil kom forbi lørdag, og så var han og Johnny med mig ude at måle alle vores ensilage stakke op. Det var lidt af en udfordring med de store majsstakke. Den ene var 5 meter høj.

Det ser ud til at vi har masser af foder, og kvaliteten er også rigtig god i år.

Vi har, takket være Claus Clausen, fået lavet en masse græs og majs ensilage i super kvalitet. Det betyder at køerne kan æde en masse grovfoder,og at vi ikke skal købe så meget foder, så som raps, soya, og roepiller.

Det betyder virkelig noget på bundlinien.

Raluca skal til at tage det lidt mere med ro, så vi skal i den kommende uge, have omrokeret lidt på arbejdsopgaverne.

Jennifer er kommet hjem igen. Nu er hun færdig i Skive som soldat, og har allerede arbejdet hele weekenden ude i Tønder.

Johnny har været et smut hjemme, så den lille familie har været samlet, og det har været rigtig dejligt.

I næste uge kommer Henk i et par dage. Det bliver rigtig dejligt.

Så jeg slutter her

og rigtig god december

Karin

 

 

uge 47

Uge 47

 

I denne uge har vi haft lidt minusgrader om natten og hen på formiddagen.

Det har bevirket, at vi også har set lidt til solen. Vi har ellers haft gråvejr og masser af regn i meget lang tid.

 

Jeg har prøvet noget helt nyt i denne uge, nemlig at sidde stille i 14 timer.

Det er noget af en udfordring.

Tirsdag, da vi havde valg, sad jeg sammen med 5 andre nede i forsamlingshuset i Visby.

Det var lidt sjovt, at hilse på alle borgerne i vores lille samfund.

Nogen man ser tit, og andre som, man ikke engang vidste, boede her.

Jeg må sige, at der var aldeles god forplejning, og efter klokken 20.00, hvor vi skulle til at tælle stemmer op, gik tiden da også forholdsvis hurtigt.

 

Ellers har vi stadig baby boom, og lige så snart vi har flyttet kalve ud, indefra den gamle stald, er alle boksene, vi har til de nyfødte, fyldt op igen.

 

Jeg havde en sjov episode forleden dag. Jeg havde en lille kviekalv, som ikke rigtigt ville drikke.

Jeg havde lidt svært ved at finde ud af, om den var ved at blive syg, eller hvad der var galt med den.

Den lå altid inde i igloen, så jeg har givet den sonde i et par dage, fordi det er vigtigt, at de får mælk, når det er så koldt, som det har været i denne uge.

Efter at være blevet tilbage inde i den gamle stald et par gange, var det dens tur, til at skulle udenfor i en iglo.

Så dagen før prøvede jeg i lang tid, at få den til at drikke, ved at holde en finger i munden og så ned i mælkeskåle.

Den strittede imod af alle kræfter, smed sig og var helt umulig. Så kunne jeg godt regne ud, at den nok ikke var så syg……………

Så efter ti minutter, fik den at vide, OKAY kammerat, vi ses i morgen tidlig, synd for dig, nu må du sulte !! haha…………

Ved I, hvad den gjorde ???????

Da jeg gik ud af boksen, og til næste kalv, stillede den sig til at drikke, som om den aldrig havde gjort andet.

Stædige lille bæst. Det er også lidt jersey i den, og de kan da være så pokkers genstridige.

 

Men den er nu kær alligevel.

 

Torsdag fik de fleste unge køer i stald 4 deres tånegle ordnet, og det gik faktisk rigtig godt.

Tommy er simpelthen super god til at samle op.

Han kender køerne på lang afstand. Vi kalder ham også ko viskeren, fordi han er så god til at håndtere dem. Men hvis de driller ham længe nok, kan man tydelig se på kropssproget, at nu …………er det ved at være for galt, så får de en skarp kommentar med på vejen.

 

Før vi ved det, er vi inde i december måned. Så går det den anden vej igen. Dagene bliver længere. Det gør heller ikke noget, for det er mørkt, når vi står op, og mørkt før vi kommer hjem fra stalden.

Vi håber lidt, at vinteren ikke bliver så hård, som det har været tilfældet de sidste par år.

Men det må vi se.

Jeg vil ønske jer alle en dejlig weekend.

Karin

 

 

 

 

uge 46

Nu er der for alvor kommet gang i kælvningerne igen.

Vi har fået en masse kvie kalve, og det er bare skønt.

En enkelt var dødfødt, men ellers kommer de levende til verden.

Jeg har helt ømme fingre, af at lære dem alle at drikke. 

Ind imellem får jeg dem også så forkælet, at de bare står og hopper, indtil de får en finger i munden. Hvis jeg så går efter at de er godt i gang, stopper de med at drikke, og kigger fortvivlet efter mig, som om "DET KAN DU DA IKKE MENE....... PAPMOR 

Men hvis man vil have dem til a drikke op til 8 liter mælk pr. dag helt fra starten, er det vigtigt, at de altid får den sidste lille "slat" med.

Maven skal fyldes og udvides, jo mere sulten er de næste gang.

Det er så lige modsat med os mennesker, hvis vi ikke vil blive for store, så er det med at spise lidt mindre hver gang, så maven skrumper.Så skal der mindre mad til at fylde den op igen.

Ind i mellem er det et tålmodigheds arbejde, men de små væsener er simpelthen så kære.

Det er også det, der gør mig nedtrygt, hvis de så bliver syge, selv om man gør sit yderste.

Vi er godt med, og det kører godt ved køerne. Celletallet er godt under 200 og vi har ingen yverbetændelser.

Det er blandt andet fordi vejret ikke skifter så drastisk, men også når foder og sengene er tip top i orden.

Der skal ikke meget til, så jeg må hellere ikke være for optimistisk, for bang - pludselig kommer der et eller andet.

Men jeg vil have lov til at være glad i dag, så må vi se hvis der skulle dukke noget op.

Det skal der såmand nok gøre.

 

uge 45

I denne uge er der mere ro på.

Vi har fået styr på de fleste skader, dermed er de ikke repareret, men vi har fået arbejdsgangen til at fungere.

Nu må vi se, hvornår tingene så kan blive ordnet.

Kurt Bucka gør alt hvad han kan, men der er mange skader.Og vores er peenuts i forhold til mange andre huse og gårde.

Erling har været til delegeret møde i Herning i 2 dage, og det har været rigtig godt.

Jeg har fulgt det på sidelinien i medierne, og det er ingen sag i dag, at kommunikere med hinanden på afstand.

Med vores iphone og ipad går det nemt med hurtige beskeder, og spørgsmål kan besvares uden at nogen mærker det.

Men som sædvanlig er der altid noget der driller, når jeg er selv hjemme.

Så er det rart, at jeg kan kontakte Adrian, han er altid klar til at hjælpe.

Der var nemlig en kvie der begyndte at kælve, da de ansatte gik hjem fra stalden.

Og den kom ikke videre i forløbet.

Jeg gav den til kl. 20.30, så skulle der til at ske noget, hvis kalven ikke var kommet før denne tid.

Selvfølgelig var den baglens, og selvfølgelig var det ene ben ikke rigtig med ude, og selvfølgelig lod den mig ikke komme tæt på, så jeg kunne hjælpe den.

Jeg ringede til Adrian, og så fik vi den fikseret, og fik det andet ben med ud, og vupti havde vi en levende kviekalv.

Fantastisk.

Jeg havde min mor på besøg, og hun blev natten over, så vi råhyggede med et glas rødvin efter en veloverstået fødsel.

Ellers er der ikke sket så meget ud over de sædvanlige ting.

Det regner hver dag og der kommer meget nedbør.

De er begyndt at spå lidt nattefrost her til weekenden, så måske kan det tørre lidt af ude på marken, så vi forhåbentlig stadig kan nå at få resten af græsset ensileret.

VI HAR FRI DENNE WEEKEND

så jeg vil slutte her og smække føderne op og pleje familien og mig selv.

Karin

uge 44

Uge 44

HU ha, jeg skrev i sidste uge, at det ville blive en spændende i denne uge.

Det skal jeg lige love for, det også blev. Næsten for spændende.

Mandag startede vi med de daglige gøremål som sædvanlig. Erling skulle til biogasmøde på Fyn, og alt så roligt og fredeligt ud.

Der var spået storm, men jeg kan huske, at jeg kiggede op på himlen omkring kl. 12.00 og da var der lyseblå himmel, med lidt grumsede skyer lang mod sydvest. Så det blev nok ikke så slemt.

Så begyndte det at blæse op, og jeg gik ude ved kalvene, og en omgang rundt om bygningerne. Vi havde samlet alt ind i læ, der kunne finde på at flyve, hvis der skulle blive storm.

Så omkring kl. 13.30 tog det for alvor til.

Jeg kunne mærke, at de vindstød der kom, de var temmelig kraftige, så jeg blev ude omkring kalvehytterne.

Pludselig begyndte den ene af de store igloer at løfte sig, og kalvene stod forvirrede inden under og vidste ikke hvad de skulle.

Med et fløj hytten rundt og landede ovenpå løbegården, og jeg råbte af fuld hals, at Adrian og Tommy skulle komme med store halmballer. Den næste af de store igloer begyndte at løfte sig, og de små igloer begyndte også at komme hen i mod mig.

Adrian og Tommy var ovre på majsen, for at holde bildækkene på, så der ikke kom luft ind under plastikken. De kunne høre mig råbe helt inde i gummigeden.

Vinden bar min stemme over til dem.

Vi fik kalvene fanget, og halm sat op for alle hytter, så det dannede en mur. Det gav lidt ro på hytterne.

Pludselig kom der store stykker plexi glas flyvende om ørerne på os. Det var loftet i trucken der blev trykket ud. Det gik heldigvis godt, det ramte os ikke.

Så kom hestetraileren pludselig kørende med kurs mod den nye majsstak.

Den fik vi også stoppet og smidt et par paller foran hjulene.

Nå, så gik det faktisk nogenlunde, og Erling skrev, om vi kunne klare os. Hvordan det gik, og jeg skrev til ham, at det gik nogenlunde, vi havde alt under kontrol.

Så kom jeg til at kigge op på tagene af de nye stalde, kippen begyndte at løfte sig og det buldrede og bragede. Pladerne begyndte at gå i stykker og fløj ind mellem køerne, som blev bange og løb forvirrede rundt i stalden.

Pludselig kom en 18 meters plade fra taget flyvende, og med at brag klappende den sammen om et bue ben.

Så blev alle vores ansatte ellers smidt ind i køkkenet og forbudt at gå ud.

Tommy og Stefan var ikke til at holde inde, da vi vidste, at der var en ko, der var skredet ud. Og som lå forkert, men det var for farligt at gå derud.

Tagrender og afløbsrør hang og dinglede og fløj rundt ind til køerne.

Bare der ikke var for mange søm, som dyrene kunne træde på…

Så kom vi til at se på de store porte nede for enden af staldene. De var begyndt at åbne sig.

Tommy havde selvfølgelig ret, dem skulle vi have sikret, for ellers ville køerne kunne løbe ud.

Adrian og Tommy kørte derned i kasse bilen, for at undgå flyvende plader og fik for surret portene. Der skete ikke noget med bilen, og de kom godt ind igen.

Så sad vi ellers i køkkenet og så på hinanden.

Erling havde ringet efter Claus, så han kom forbi, for at se hvordan vi klarede os, men vi kunne intet gøre. Han manede os også til at blive inde, indtil det var stilnet af.

Erling var for længst kørt fra mødet, men blev fanget i trafikken og kunne ikke komme fra Fyn.

Han var dog hjemme ved seks tiden. Hvilket var beroligende.

Lidt over fem begyndte vi at samle plader, tagrender og alt muligt op, på foderbordet og inde imellem køerne. Hans kom også for at hjælpe til.

Den ko der var skredet ud, havde fået sig slæbt op i en senge bås. Så den lå ok.

Da vi havde fået fodre kalvene, og alle de andre ting, som vi plejer, flyttede vi den til dybstrøelsen.

Her kunne den godt komme op at stå, men havde tendens til at benene ville smutte igen. Vi har en sele, som vi kan binde om benene så det ikke kan ske. Den kan gå og bevæge sig, men ikke skride ud igen.

Men den bliver ikke til malkeko igen, det bliver højst til slagt, men nu må vi se. Ved otte tiden kørte

Adrian, Stefan og Erling til Lydersholm, for at se hvordan det stod til derude.

Der var heldigvis ikke sket noget med dyrene, og der hvor der var sket skade, var ikke i den bygning, hvor vi har vores dyr.

Kl. 22 var vi inde, og efter et kop kaffe, var sengen guld værd.

Tirsdag var vi ude at tage billede af det hele, og alle ensilage stakke og halmstakke skulle tjekkes, om de var hele, og at nettet var på. Hvilket det ikke var mange steder.

Kl. 11 havde vi besøg af Ellen Trane Nørby og mange af venstres politikere i Tønder kommune.

Henrik Frandsen og Niels Dahlmann og borgmester Laurids Rudebeck og mange flere.

Christian Lund fra Syddansk Kvæg var der også.

Det var et kort, men spændende møde. Tidsplanen var stram og tiden skulle overholdes. Efter en hurtig rundtur udenfor, var vi ovenpå, hvor de fik serveret et glas koldt mælk lige fra tanken. Der var en god dialog om landbrugets udfordringer, og de ting som kunne være med til at gøre det lidt sjovere at være landmand.

Hvad vi som erhverv kan bidrage med til samfundet omkring os, hvis vi kan få lov til at producere vores super gode fødevarer her i landet. Dansk landbrug er et af verdens bedste, men det er som om Danmark ikke selv ved det. Vi skal altid være meget bedre end alle andre, og så er det svært at overleve, hvis der ikke er ens regler og vilkår i forhold til vores nabolande.

Det var rart, at der blev lyttet, og at muligheden for en god og konstruktiv dialog var til stede.

 

Tirsdag aften var jeg til tøse aften, og det var lidt rart, at komme væk fra det hele.

onsdag startede med 10 kalve, der bare hostede og havde anstrengt vejrtræning. De havde simpelthen fået lungebetændelse af vinden/ stormen.

Der var flere køer, der haltede, fordi de havde løbet rundt, med al den buldren og bragen af taget, og de ting der fløj rundt i stalden.

Der var flere yverbetændelser, og det er simpelthen, stres der udløser dette.

Men det har vi styr på igen her sidst på ugen.

Onsdag var vores tømrer forbi, for at se på skaderne. Vi har hul i taget hjemme og det skulle vi lige have kigget på i en fart.

Det mest af dagen bøvlede vi med robotterne. Først startede det med en robot, den stod stille i 3 timer før Lely kom. Da Lely havde været ude og skiftet vejecellen, malkede robotten. Så montøren kørte selvfølgelig igen, men det virkede kun ved ca. fem køer, så gik den ned igen, og ville ikke, som den nu skulle.

Vi ringede efter montøren som i mellemtiden var nået et godt stykke væk. Det var ved at være tid til hovedvasken. Da vasker alle seks robotter på en gang og alle rør helt ind til tank og buffertank er med i denne vask.

 Når en robot ikke virker og hovedvasken går i gang, står alle 6 robotter stille, og det er absolut ikke godt.

Det betyder at alle køer ikke bliver malket som de plejer, og der opstår kø og ventetider.

Det stresser dyrene, og  giver en masse ekstra arbejde, med at samle dyr op efterfølgende, så de kan blive malket.

 

For at det ikke er løgn, lavede jeg en mega bule i kasse bilen, så vi ved endnu ikke, om den bliver til bil igen. Som om der ikke var nok at tænke på.

Det var virkelig en SHIT dag, og jeg var langt nede.

Det var heldigvis kun metalskade, og ingen personskader.

Men hvor bliver man skuffet og gal på sig selv.

Torsdag havde vi dyrlæge og afhornede en masse kalve, klovbeskærer i stald 4 og stadig væk oprydning.

Fredag var der to taksatorer fra forsikringsselskabet ude, for at gøre skaderne op.

Vi fik lavet en boks til de kalve, som normalt gik i den store iglo, der var blæst omkuld.

De har gået 24 kalve sammen, hvor der ellers kun plejer at gå 16. Så det har været et mareridt, at fodre dem med mælk, da de alle skulle kunne drikke mælken på samme tid.

Det har været en spændende og udfordrende uge. Vi har weekenden i stalden, så nu vil jeg smække benene op og slappe af før vi skal ud igen.

Rigtig god weekend.

Karin

 

 

uge 43

Nu kan mærke, at det er efterår.

Det regner og blæser og i morgen er der meldt storm.

Bladene visner og det vil nok gøre træerne nøgne  i et snuptag.

Vi mangler stadig et slet græs, på nogle af markerne, men ellers er det slut for i år. Foderforsyningen til dyrene er bjærget, og det ser ud til at have en god kvalitet.

Når majsen har lagt i 3 uger, skal der tages prøver, og det er altid spændende, for her ligger virkelig for mange penge.

Kvaliteten er afgørende for, hvor meget indkøbt foder der skal til, for at vi kan få en god mælkeproduktion.

Det ser ellers bedre ud, mælkeprisen er lige gået en eurocent op.

Det hjælper alt sammen.

Vi har i denne uge fået alt dybstrøelsen kørt ud på marken, og dækket til som det skal.

Alle kalve er muget og flyttet rundt. Vi får masser af kælvninger i november, så er det rart at være på forkant.

Vi har også i samme anledning, taget en ekstra tørn hele vejen rundt, så det er ryddet op, og ikke ligger noget, som senere kan gemme sig i sne mm.

Vi har i denne weekend afsluttet sommertiden, så det bliver tidligt mørkt i aften. Det skal man lige vende sig til.

Jeg kan slet ikke forstå, at oktober er ved at være historie.

Før vi ser os om, er det jul. 

Mine små killinger har virkelig gjort sig bemærkede i denne uge, og de lever livet farligt.

De er overalt, og de er lige tamme nok. Hvis de ikke løber væk, når vi kommer med maskiner og mælkevogn osv. er der fare på færde.

Men de er simpelt hen kære. Når jeg kommer med mælk til kalvene, er de der. De ved helt nøjagtig, hvad der er i vente. Dejlig varm mælk.

Erling har haft spændende møder i forhold til Sønderjysk Biogas.

Alt går planmæssigt fremad, så det er spændende at følge på sidelinien.

 

I næste uge kommer der også mange spændende ting, men det er en hemmelighed indtil da.

rigtig god weekend til jer alle

Karin

 

 

 

 

 

 

 

uge 42

Så har vi haft efterårsferie.

Ferien udeblev for vores vedkommende.

Men vi har tilgæld fået alt vores majs høstet i nogenlunde godt vejr.

Det var lige tirsdag, hvor der var gråvejr og lidt regn.

Onsdag var der solskin og en vindstille. Så alt i alt en god afslutning på majshøsten.

Torsdag regnede det som en gal, så det var godt, at vi nåede at få plastik på det hele i onsdags.

Vi måtte forresten til at lave en markstak, da det ikke kunne være derhjemme på ensilagepladsen. Det må man da kalde et positivt problem.

Fredag skulle Adrian og Raluca have fri til middag, da de har haft mange lange dage. Så kom Tommy og Jane og hjalp os.

Jane kom fra skolen og Tommy kom, selv om han faktisk har haft ferie hele ugen.

Kanon opbakning, det skal I have tak for.

Det var net og bildæk, der skulle lægges på.

Det er rart, når vi er mange mand, så det får en ende.

Johnny og Johann tog også godt ved, så ved tre tiden fredag, var alt overstået, og vi kunne komme igang i stalden.

Tre hårde og lange dage overstået for denne gang. 

Nu mangler vi snart, at have lidt afslapning alle mand.

Jeg kan se derhjemme, at vi kun har været der et par timer om aftenen.

Når man kommer hjem og har fået lavet mad, så er der ikke meget saft og kraft tilbage til den store rengøring.

Bare der er ryddet op, så går det også for en tid.

 

Vi fik sagt på gensyn til Johann fredag middag, efter 14 gode dage i praktik.

Det har været en fornøjelse at have ham i praktik.

Han har været med ude hver dag fra kl. 7 til vi er gået ind om aftenen.

Men vi se ham nok igen, det har han lovet os.

Jeg har i denne uge valgt at vise jer lidt forskellige ko ansigter.

Med dem vil jeg slutte her og ønske jer alle en dejlig weekend.

Vi har oppas weekend i stalden, så sofaen kalder

Karin

 

uge 41

Johann er på besøg ved os.

 

Her har i Johann, som kommer fra Ishøj. Han er en frisk gut på 15 år, som er ude at snuse til vores erhverv.

 

Han ankom søndag eftermiddag, og blev smidt lige ud i det. Vi var i gang med at ensilere majs, så han kom med ud at fodre kalve, og senere var han med traktor og vogn ude i marken.

 

Mandag var han med til at fodre kalve, og hjalp til hvor der manglede en hånd. Så var han igen med ude i marken og var også heldig at køre med i selve majssnitteren. Om eftermiddagen dækkede vi stakken til, og jeg tror, at han var godt træt efter en lang og spændende dag.

 

Tirsdag skulle vi så have net og dæk på .Det er hårdt arbejde, men han gik til opgaven med hævet pande. Hvis I vil se, hvad han har oplevet, er der en side hvor der står majs 2013. Kig med og se hvad Johann har prøvet.

 

Han skal være i praktik i 14 dage.

Vi har i denne uge haft meget travlt. Vi startede ved at snitte majs sidste søndag. Det sammen gjorde vi det meste at mandagen, og mandag aften skulle stakken så dækkes til med plastik.

der ligger en fane med billerder fra majshøsten 2013 under Sø - hør - lugt - rør

Vi har også haft ydelseskontrol, og jeg har denne gang taget billeder, så I har mulighed for at vide, hvad jeg snakker om, når jeg fortæller om de forskellige ting.

Der er også billeder af alle de stær, der hver dag lige nu kommer på besøg, om dagen.

Om aftenen går de alle til ro ude i kogen, og her valfarter tusinder af mennesker til vores område for at se SORT SOL.

Det er en fantastisk oplevelse, at se hvordan de laver forskellige formationer.

At det hele ikke ender i kaos og sammenstød er ufatteligt.

Det er bestemt et besøg værd. Vi er så kanp så glade for stærene, fordi de sviner i dyrenes foder og vand.

De er helt inde ved kalvene i igloerne.

De sidder på ryggen af køerne, som men ser i film nede fra Savannen i Afrika.

Når der kommer så store flokke er det ikke kun få fugleklatter, men mange, mange - mange af dem.

Erling har været til Arla møde, og det gik også rigigt godt.

Der var også et møde i Vojens med mød dine politikere.

Det er snart kommunevalg, og det kan begynde at mærkes, med plakater og annoncer osv.

Vi fik lige babyboom i går fredag. Tre kviekalve på en gang.Så er der gang i den, dyr der skal flyttes over til stalden for at blive malket. Kalve der skal flyttes for at give plads til de nye. Hver gang en nyfødt kalv skal i en boks, skal den være ren og desinficeret. Så der er nok at se til.

Jeg vil slutte for denne gang og ønske jer alle en dejlig dag og weekend.

Karin

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side