2014

uge 1

Godt nytår til jer alle

 

Efter mange helligdage og weekender er vi nu tilbage i en daglig rytme.

Emil og Jane er taget tilbage til skolen og Johnny er smuttet til Kolding igen.

Vi har haft korte dage og har fordelt arbejdet imellem os alle sammen.

Vi har kørt de fleste dage, som en weekend. Det vil sige, at vi har haft fri midt på dagen.

 

Det er stadig mildt og vådt.

Vi er meget tilfredse med vejret, det er mange vintre siden, at det er gået så smertefrit med robotterne.

Sidste år var vi i stalden i alle døgnets 24 timer, for at holde robotterne igang, og ligeledes at få de mislykkede malkninger afviklet lige så hurtigt, som de opstod. Der var konstant robotalarmer.

I år har jeg måske været ude en eller to gange om natten, og det har været på grund af andre almindelige ting.

Så langt vi kan se fortsætter dette vejr et godt stykke hen i januar.

Så er det begrænset, hvor meget vinter der kan nå at komme.

 

Vi er lige nu igang med at lave status. Alle ensilage stakke skal måles op og alle dyr skal tælles op i forskellige aldersgrupper.

Beholdninger af sækkevarer osv osv bliver gjort op, for til sidst at danne grundlag for årsafslutning.

Vi har i 2013 haft en god mælkepris, og mange snakker om, at landbruget igen har det godt. Man skal bare lige huske, at der forud har været adskillige år med lave mælkepriser og vanskelige tider.

Der er stadig mange udefra kommende udfordringer, som vi ikke har indflydelse på.

Det er altid spændende at starte et nyt år. Foråret er den næste årstid vi kommer til, det kan da ikke blive bedre.

På søndag får jeg besøg af Gråsten landbrugsskole.

Jan Holm kommer på vores kanter, med et nyt hold elever.

Det bliver spændende, at vise dem rundt og høre, hvad de har af spørgsmål og forventninger.

Hver gang der står en person eller en hel gruppe, så nyder jeg, at vise dem rundt og fortælle, hvordan vores hverdag er.

Jeg vil slutte her og ønske jer alle en dejlig weekend.

Karin

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side