2014

uge 7

Uge 7

Lige nu sidder jeg i bussen hjem fra Italien. Vi har været på vores årlige skiferie, som bare er et ”must” i vores verden. Det er den eneste ferie, vi holder i året løb. Så kan det være, at vi snupper en forlænget weekend, men ellers plejer det at være det længste, vi er hjemmefra.

Vi har haft en dejlig uge, hvor vejret har været skønt. Vi har haft høj solskin og masser af sne. I år var vi 35 personer afsted. Vi er et blandet selskab fra Visby og Bredebro, og der er rigtig mange unge mennesker med os. Så de kan godt holde gang i os, de lidt ældre. Vi har det simpelthen så sjovt. Vi kører sammen, som det nu lige passer bedst. Så mødes vi ude på pisterne, og ellers spiser vi sammen, som vi kan blive enige om.

Det er et dejlig område med masser af udfordringer. Der er pister for en hver.  

Den ene dag var der snevejr hele dagen, så vi kørte i masser af pulver sne.  Det har vi aldrig prøvet før. I hvert fald ikke så meget.

Til at begynde med var det rigtig sjovt, men sidst på dagen blev det bare så puklet. Så er det med at give efter i knæene og det hænder, at man ligger med stængerne i vejret. I dag skulle Erling og mig prøve at stå igennem et område, hvor der var masser af sne, nærmest off pist, Jeg fik hurtigt drejet og kom ud igen, men Erling fik ikke lige skiene med rundt, så han stod på hovedet, og stod så og sank i til godt op på låret.

Det så sjovt ud, og han kom så også ud på pisten igen.

Vi kom igennem ugen uden de store skader. Nu glæder vi os til at komme hjem, og se til alle vores dyr og ansatte. De har passet godt på det hele. Vi kan følge dem lidt på afstand, hvis der skulle opstå komplikationer. De har haft en del kælvninger, og det ser ud til, at det endelig er så vidt, at vi skal have taget fra stormskaden lavet. Det vil give uro ved køerne i stald 5, men nu må vi se, om vi kan få det lavet uden at det skaber for meget stres, og dermed også give nedgang i ydelsen.

Det er i hvert fald vigtigt, at det ikke går ud over ny kælverne. Er de først gået ned i mælkeydelsen, er det ikke til at få dem op i den ydelse, hvor de burde ligge.

Men en ting er sikkert, vi har fået det hele lidt på afstand og nu er vi klar til at komme hjem og give den en skalle igen.

Emil har boet ved os i hele ugen, hvor vi har været væk, så han glæder sig nok til, at vi kommer hjem, så han også kan komme hjem til sig selv igen.

Jeg vil herfra bussen ønske jer alle en dejlig weekend.

Karin

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side