2014

uge 11

Uge 11

Så er atter en uge gået. Det har været forårsvejr hele ugen, men i dag fredag, skal vi slutte af med kuling og vindstød op til stormstyrke.

Bare det ikke bliver så slemt, da det skal komme fra sydvest.

Børnegården fra Tønder har igen været på besøg.

Det har de været de sidste mange år, med de børn der skal starte i børnehaveklassen efter sommerferien.

De er simpelthen herlige. Tillidsfulde og sprængfyldt med energi og spørgsmål.

Sidste weekend fik vi tvillinger. To små kvikke kviekalve, og den ene havde vi ude, så de kunne komme helt tæt på den. Den fik lov til at løbe lidt rundt, så de kunne se, hvor hurtig sådan en "lille bisse" er til bens.

Det så ud som om, den selv var forundret over, hvor hurtigt det kunne gå.Vi fik den fanget igen ved at kalde på den, og så proppe en finger i munden. Den sutter med det samme, og da den er en lille splejs, blev den båret tilbage til dens iglo.

Viki og jeg flyttede rundt forleden dag. Nogle af kalvene skulle i fællesbokse, og andre fra grupperne skulle i den store iglo.

Vi flyttede 23 kalve på en ½ time.

Et reb rundt om halsen, ifald de skulle stikke af, og så ellers op på siden af dem, og en efter en galopperede de afsted. Ved at stille sig på siden, og lade dem få frit udsyn og ikke føle tvang, løber de fremefter, og så er det bare med at løbe med.

Vi fik varmen, men morede os gevaldig over derer rådyrhop.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, da Viki pustende sagde, at det ligefrem var som at gå til sport.

Adrian har virkelig ydet en gevaldig indsats i denne uge. Det gør han altid, men da vi er underbemandet, har han taget ekstra timer, så har han til gengæld alle weekender fri, indtil Jane er på banen igen.

Hvor er man priviligeret, når man har ansatte, der uanset hvad, kan udføre alle de forskellige opgaver, der dukker op.

Tommy og Johnny er så hver weekend, sammen med os.

På den måde får vi det hele til at hænge sammen.

Claus er en gæv gut, der selv om sit handicap, bare gør så mange ting, der letter dagen for os alle, og han har et smittende humør, der bare er så fantastisk.

Vi sidder tit alle sammen og joker med hinanden, når vi spiser, og vi håber at vores ansatte har det lige så gemytligt, som vi har det. Vi nyder disse øjeblikke, og ser frem til dem hver dag. Det foregår både på dansk og engelsk.

Erling har kørt sandfangssand ude fra Vidåen hjem på marken.

Vi var heldige, at måtte hente det sidste. Da vi stod på ventelisten.

Det er rigtig godt til at ligge på ensilage stakkene, for at holde plastikken på plads. Så er der også altid nogle lavninger i marken, der kan bruge lidt jord ovenpå.

Vi har lastbilen og gummigeden, så det kan Erling selv ordne. Nu er han ved at komme godt igang igen, efter sin brækkede arm. Den er ved at være ok igen. Dog ikke helt uden smerter.

Arne Kruhl har lige været forbi i dag, og klippede vores læhegn op langs stalden. Det blev rigtig godt, og det giver plads, når de kører forbi med lastbilen og maskinerne.

Ellers har vi fået en masse småting lavet derhjemme.

Der er ikke sket det store i Lydersholm, da vi jo ikke er så mange pt.

Men vi har lejet en vikar fra på mandag, så kan vi forhåbentlig komme videre derude også.

Jeg vil slutte for denne gang og ønske jer alle en dejlig weekend.

Karin

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side