2014

uge 12

Uge 12

Det er stadig forårsvejr, og landmændene har travlt.

Vi er også så småt begyndt i marken.

Men indtil videre er det begrænset.

Der sker ikke de store ting i Lydersholm lige nu, da vi ikke er så mange på arbejde.

Situationen fra sidste uge er den samme, og det ser ud til at Jane skal igennem endnu en operation i hånden. Det kan gå hen og tage lang tid, før vi har hende tilbage  -  fuld arbejdsdygtig.

Vi når dog det hele, selv om vi ikke er så mange. Vores lean-tavle gør, at alle de faste ting bliver slavisk gjort først, og så har vi en seddel, hvor der er en masse opgaver, som skal gøres, så snart der er tid til det.

Og det fungerer ganske udmærket, man kan selv vurdere, hvilke opgaver man kan nå og hvilke der tager længere tid, og evt. skal være flere personer til.

Mandag fik vi en vikar ind, som skal være hos os i et par uger, han er fra Polen, og det går rigtig godt.

Han er med Adrian, for at se de forskellige rutiner og arbejdsopgaver. Hans navn er Michal og han vil gerne lære og er meget opsøgende.

Stefan har valgt at stoppe. Han havde den sidste arbejdsdag i onsdags. Stefan har været hos os i et halvt år, og vil nu prøve kræfter længere oppe i landet. Vi vil gerne sige tak for tiden her hos os, og ønske held og lykke med det nye arbejde.

Tiden går så hurtigt, det er bare med at nyde hver dag, selv om det hele kokser og man har travlt.

D. 17. marts var det 20 år siden, at jeg mistede min far. Jennifer bliver 20 i år og Søren har 20 års jubilæum hos os i år. Det hele føles som om det kun er 5 - til 10 år siden, men kendsgerningerne er nogle andre.

Vi har så travlt med at nå ting, få ting …………

Men det der er vigtigt, det er nuet lige her og nu – NYD DET.

Så jeg vil slutte her og nyde NUET i min lænestol. Det er søndag, jeg har begge børn hjemme, og det er 3 timer til at vi skal i stalden igen.

God Søndag til jer alle

Karin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side