2014

uge 17

Uge 17

I denne uge har jeg skrevet min uge historie i 5 år.

Det er mærkeligt at tænke på. Hvor bliver tiden af.

Adrian er kommet tilbage fra barsel, og i næste uge kommer Emil igen.

Så er de to måneder overstået.

Denne uge er gået rigtig godt efter, hvor mange personer, vi har været på arbejde.

Vi har haft ydelseskontrol og klovbeskærer, for at det ikke er løgn.

Det kom vi også igennem.

Torsdag havde vi 26 køer til nykælver tjek. Det var lidt flere end vi plejer, da vi ikke havde dyrlægebesøg i ugen før på grund af påsken.

Det gik rigtig godt, der var kun en af kvierne, der havde lidt ketose. Det var en af vores nye 1. kalvskøer, den pumper så meget mælk, at den ikke kan nå og spise nok i forhold til, hvad den giver fra sig.

Så det kunne Grethe lige råde bod på, ved at behandle den med lidt vitaminer med mere.

 

Vi var tre mand i Lydersholm i dag.

Vi skulle have flyttet lidt rundt på dyrene, og så var der nogle, der har fået øjenbetændelse igen.

Vi har lidt problemer med det. Det smitter fra kalv til kalv, så det er bare med at være på tæerne, for at minimere udbredelsen. Men det kan heldigvis behandles.

 

 

Der sker en masse på marken.

I dag, lørdag, var det 19 grader i skyggen.

Vi regner med at skulle ensilere det første slet græs om1 til 2 uger. Det gror rigtig godt, og det ser ud til, at kunne give et godt udbytte.

Så må vi håbe, at vind og vejr vil arte sig, når det skal slåes ned og ligge i 1 til 2 dage, før vi kan snitte det og køre det hjem.

 

Jennifer er blevet færdig med vores terrasse, og vi har været ude at købe havemøbler.

 

Nu er alt gjort klar, og det skal blive godt vejr hele weekenden.

 

I  morgen er der konfirmation i Visby, så det kan ikke blive mere perfekt. Solen skinner forhåbentlig fra en skyfri himmel hele dagen.

 

Jeg har haft besøg af 4 klasse fra Højer. Sammen med deres søskende og forældre. Først hyggede de sig med medbragt mad, derefter var vi rundt på hele gården.

De var vældig interesserede, og havde mange gode spørgsmål.

Vi havde magneter fremme, så de kunne afprøve, hvor stor tiltrækningskraft de har nede i koens mave mm.

Vi fik også døbt en af de røde kalve. Den skulle hede Carla. Den har nummer 4689, så jeg må hellere lige tage et billede af den i morgen. Så i kan se den berømte kalv.

Bagefter var de alle ude foran på græsset, hvor der blev brugt en masse energi.

Prøv bare at se de glade unge mennesker på billederne.

Erling ringede til mig forleden dag. Skynd dig og kom, der ligger en ræv ovre på halmen, og selv om jeg kører tæt forbi, så flytter den sig ikke. Den ligger bare og kigger på mig.

Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne, og med min telefon i hånden, var jeg klar til at tage billeder, da jeg regnede med, at den ville løbe, så snart jeg kom gående i mod den.

Men nej, den blev liggende og kiggede dumt på mig.

Den så forholdsvis sund og rask ud, men noget må der har været galt.

Den hoppede ned bag halmen, og løb ikke væk. Jeg prøvede at sætte foden ned for at få den til at hoppe op og løbe væk,

Jeg havde gummistøvler på, og da den så snappede efter dem, blev jeg lidt mere forsigtig, og fik fat i en kost.

Langt om længe fattede den, at den kunne komme væk, ved at hoppe op over halmen.

Lidt bekymrende, når man hører, at nogle ræve har denne bakterie, der kan overdrages til mennesker.

Jeg vil slutte her. Rigtig god weekend

Og til jer der har konfirmation,

Hjertelig tillykke, vi håber I får en rigtig dejlig dag,

Karin

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side