2014

uge 18

Uge 18

Svalerne er kommet, og alle træerne er sprunget ud. Buske blomstrer i alle farver, og syrenerne dufter om kap med alle de andre blomster ,der er myldret frem i den sidste uges tid.

Det er bare så smukt, hvor man end kigger hen.

Vi har haft mange lune dage med temperaturer op over de 20 grader. Det sætter skub i tingene.

Claus har næsten al majsen sået, og i næste uge skal vi have dybstrøelsen tømt.

Så har vi lidt at tage af, hvis der skulle komme blæst og sandflugt.

Det slår desværre aldrig fejl. Når alle bladene er foldet ud og korn og majs er kommet op på marken, kommer der altid en slem blæst, så det hele bliver svitset af.

Men lad os se, det kunne jo være at det netop i år vil værre en undtagelse.

Ugen har på ingen måde ellers været normal.

Vi er ved ar være vant til uforudsete udfordringer.

Vi har haft en vikar lejet, til at hjælpe os, når Adrian skulle have barsel og Jane gik til genoptræning med hendes hånd.

Han kom i mandags og sagde, at han skulle hjem.

Det gik såmænd udmærket, fordi vi var godt med, og opgaverne han havde,  kunne godt omfordeles, så vi alle havde fornuftige dage.

Onsdag morgen ringede telefonen 6.15. Det var Viktorias ven. Han kunne ikke få fat i hende, og snakkede om, at hun var taget hjem til Ukraine, men vidste ingenting. Hvor hun var osv osv.

Jeg beroligede ham og sagde, at hun kommer om lidt, så kan du ringe igen og snakke med hende. Der havde nemlig ikke været det mindste at mærke på hende, så det måtte han have fået galt i halsen.

Han var nemlig på vej til Danmark efter 14 dages ferie i Ukraine. Det kunne simpelthen ikke passe.

Viktoria har i lang tid haft alt med kalvene, og det kørte bare derudad.

Hun kunne selv strukturere hendes dag, da hun kun havde kalvene.

Men klokken blev 6.45 og hun var stadig ikke dukket op.

Så begyndte jeg at blive urolig, og fik ringet til Erling, at jeg nok gik i gang med at fodre kalvene, og fortalte ham historien med hendes kæreste der havde ringet mm.

Der kunne jo være sket noget, bilulykke eller andet.

Det tager da ikke mange anstrengelser lige at ringe, og sige, at man ikke kommer eller hvornår man kommer igen………………

Men i dag lørdag, har jeg stadig ikke hørt fra hende, så jeg tror ikke, at hun kommer igen.

Vi håber bare, at hun har det godt, og efter hvad vennen siger, har hun taget nogle af hendes ting med, så hun er nok taget hjem.

Der er en masse uro i Ukraine, og der kan jo også ske andet i familien, så man pludselig bare har trang til, at skulle hjem.

 

Men som I kan se på billedet, så har Claus taget opgaven på sig med kalvene, indtil vi finder en anden løsning.

 

Det er bare super, så nu er vi i fuld gang med at lære ham alle vores små fif og vaner, så vi holder vores gode resultater og sundhed ved kalvene.

Torsdag d.

1. maj kom Emil heldigvis tilbage. Efter 2 mdr. i New Zeeland er han nu tilbage på fuld tid.

 

Vi har haft besøg af 6. klasse fra Bredebro. De var ude i deres køkkenskole timer, for at se hvordan nogle af de mest anvendte råvarer til madlavning bliver produceret.

 

 

Erling og jeg havde besluttet, at den næste kvie kalv , der kom til verden, skulle være en ”speciel kalv”.

Det blev så lige netop d. 30. april hvor 4710 kom til verden.

Den er døbt Fritseline, og den vil vi følge hver uge, fra dag 1 til den selv bliver til en malkeko.

Jeg vil forsøge gennem billeder og små tekster at vise, hvad en kalv oplever gennem hele opvæksten indtil den dag, den selv bliver mor og begynder at producere mælk.

 

Det var lidt sjov at det så blev Frits’s kalv.

Nærmere forklaring kan I finde under den nye fane Fritseline.

 

I dag lørdag, havde vi en ko, der kælvede alt for tidligt. Det er mere en abort end en fødsel, men kalven lever, og hvis vi er heldige, kommer den måske igennem. Men det kan blive svært, men det er en kviekalv, så vi prøver efter bedste evne. Den har pels som en muldvarp.

Hvis den lever i aften, må jeg hellere snuppe et billede af den.

Jeg vil slutte her og smække benene op, før vi skal ud igen.

Rigtig god weekend til jer alle.

Husk at vi har åbent hver mandag og onsdag fra 13.00 til 16.00

 

I onsdag var der en tysk familie med to små drenge og besteforældre forbi. Se lige billedet med de to små knægte.

De var helt optaget af at fodre køerne.

Karin

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side