2014

uge 21

Uge 21

Se lige hvordan majsen har fart på. Varme og lidt regn, det er noget der virker. :)

 

 

 

 

 

 

Sidste weekend ensilerede vi de første 70 hektar græs af 1. slet.

Det blev en lang arbejdsdag på over 28 timer ud i en køre, for nogen af os.

Det er en af de udfordringer, vi nogen gange har som landmænd og ansatte i landbruget.

Når man arbejder med dyr og er afhængig af vejret og naturen, må man handle, når forholdene er optimale, og få det bedste ud af det.

F.eks. som når vi skal lave foder. Man kan planlægge nok så godt, men vejret bestemmer i sidste ende, hvordan resultatet bliver, og hvornår der skal arbejdes.

 

Vi skulle have været til min mors fødselsdag, det måtte vi aflyse, og arbejde i stedet for.

Det samme skete torsdag i denne uge, hvor en af vores nærmeste venner fyldte 50 år. Det måtte vi også aflyse, fordi vi skulle have de sidste 90 hektar græs ensileret.

Vi startede igen tidlig morgen ved 6 tiden, og sluttede dagen omkring midnat, for igen at stå tidlig op næste morgen.

Jeg skriver ikke dette, for at vi vil ynkes, tvært imod, er det for at fortælle lidt om vores hverdag, og de udfordringer vi har. Der er ikke en dag, der er ens.

Det er ved at få det bedste ud af situationen hele tiden, at vi prøver på at få overskud og lidt i lønningsposen. Er man selvstændig, er der kun en i sidste ende, og det er en selv.

 

Alle vores ansatte har gjort en enorm indsats i denne uge, igen igen. Vi har været mange timer i gang hver eneste dag.

Mandag havde vi personalemøde efter fyraften.

 

Tirsdag blev der slået græs ned.

 

Onsdag skulle net og bildæk tages af den stak, vi lavede i lørdags, fordi de næste 90 ha skulle ligges ovenpå.

Jeg havde om eftermiddagen 41 pensionister fra Barrit til rundvisning og kaffe.

Om aftenen var Jane, Emil, Tommy, Erling og jeg samlet for at lave en ny arbejdsplan, som skal sættes i værk fra næste uge.

Fra onsdag til torsdag havde vi ydelses kontrol, hvilket betyder ekstra arbejde i forhold til glas, der skal ordnes både aften og næste morgen, før det hele skal pakkes sammen til afhentning igen.

 

Torsdag morgen blev temmelig hektisk.

Plastikken skulle rulles af græsstakken før de første læs kom hjem ved 7 tiden. Dyrlæge og inseminør kom pludselig samtidig, og vi skulle have de forskellige dyr klar til hver især. Jeppe fra JB it var også for at ordne noget i forhold til nogle programmer, der skulle sættes op, og kontrollen skulle pilles ned. Vi skulle have fat i elektrikeren, fordi der var sket en fejl ved opstart af vores mælketaxi, og mekanikeren skulle huj hej komme og skifte en olieslange på gummigeden, for ellers kunne den ikke køre i stakken.

Det gav lidt sved på panden, men det gik.

 

Jeg tager tørstofprøver hele tiden, i den tid hvor der køres græs hjem. Så har vi hele tiden en fornemmelse af hvad kvalitet, vi arbejder med. Det har også den fordel, at vi kan tage markerne, som de nu er bedst at få i stakken. For eksempel havde vi en mark, hvor græsset var blevet temmelig tørt, den blev så kørt hjem før en anden mark, hvor græsset var til den våde side.

 

Torsdag aften var vi færdige til midnat, og som vi var ved at ligge de sidste bildæk på, begyndte det at dryppe. Der blev torden og regnvejr om natten. Så det var bare perfekt.

 

Efter at vi var færdige med dækkene, skulle der køres maskiner hjem til Claus i Harres, og Erling og jeg var klar til at hoppe i kassen ved 1 tiden efter et dejligt bad.

 

Tidlig op fredag, hvor vi klovbeskar 80 køer.

Jeg ved ikke, hvor mange timer vi har arbejdet tilsammen i denne uge, men ugen er pist væk.

 

Lørdag skal vi lige i stalden om morgenen, have lidt gæster til formiddagskaffe mm. og i stalden om aftenen.

Alt med dyrene skal klargøres, da jeg er væk hele søndag til valg.

Der skal både ordnes dyr til slagt, goldning, og til tjek.

 

Der har for resten været en artikel i effektiv landbrug om brug af lastbiler i landbruget.

Erik Nissen og Erling er blevet interviewet hertil.

Jeg har lige taget et billede af de to artikler.

 

Jeg vil smutte til køjs. Benene er brugte, øjnene er små………….Haha

Spøg til side

Jeg vil ønske jer alle en dejlig weekend

Og et godt valg på søndag.

Karin

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side