2014

uge 26

uge 26

Hos os er der ikke ugler i mosen, men ugler i i uglekassen.

Jeg kom til at se op på vores uglekasse i dag, og her sad 3 rimelig store unger og kiggede ud i verden.

Måske er der flere, men tre er der med sikkerhed.

Jeg har ellers ikke observeret nogen voksne ugler, men de må jo være her.

Det bliver spændede at følge dem.

 

Så har vi fået analyse tilbage på vores 1. slet græsensilage, og det ser rigtig godt ud.

Dejligt, det betyder at vi har godt foder til at lave mælk på.

 

Efter en periode med utrolig mange tyrekalve, ser det ud til, at det er vendt, og at der kommer kviekalve igen.

Vi har haft for mange tyrekalve, endda de dyr der har været insemineret med kønssorteret sæd har fået tyrekalve.

Det er ikke lige så godt!!

 

I morgen kommer Adrian tilbage fra ferie. De har været hjemme i Rumænien for at få deres dejlige lille søn døbt.

Det skal blive godt at se dem igen.

 

Så er Johann tilbage. Han bor i Ishøj.

Vi er så heldige, at han gerne vil besøge os i sommerferien, bare for at kunne være med ude i stalden. Han er rigtig god til at hjælpe, og man mærker slet ikke, at der er en fremmed i huset. 

 

Jeg er bestemt ikke den, der er helt vild med at gå på shoppe tur.

Men forleden dag, var vi to tøser på shoppetur i Tønder, og vi havde en super dejlig eftermiddag. Det må vi gøre om en anden gang igen.

 

Vi har haft ydelseskontrol i den forgangne uge, så når resultaterne kommer tilbage, skal vi have ryddet lidt op i vores køer. Der er et par stykker, som nok må gå planken ud.

 

Historien er ikke så lang i denne uge. Vi har haft en meget travl weekend, med 2 fester og nye udsprugne studenter i familien, samtidig med vores arbejdsweekend.

 

Så sofaen kalder.

 

Rigtig god ferie til jer der har det,

og til alle os andre der skal arbejde, rigtig god arbejdslyst.

Karin

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side