2014

uge 30

Uge 30

 

 

Det er meget varmt, og hver dag sniger temperaturen sig op på 29 - 30 grader.

Nanna har lige fanget et super billede her.

 

 

 

 

Søndag aften var jeg for første gang på landevejen med Erlings gamle Racercykel. Vi tog godt 40 kilometer, og det var rigtig godt, selv om det blæste meget. Nu skal jeg bare have et par klik sko fat, og så er det med at komme i gang. Hvilket jeg gjorde med det samme mandag eftermiddag.

 

Mandag ensilerede vi 3. slet græs, og det gav faktisk et rimeligt godt udbytte. Samtidig med at vi fik græs kørt hjem, blev der kørt gylle ud på de marker, der var snittet.

Vi var færdige ved 21 tiden og da var både net og bildæk lagt på.

 

Tirsdag aften var vi alle på gokart banen i Skærbæk. 14 personer der alle gik hårdt efter titlen, som den bedste kører.

Søren har 20 års jubilæum her d. 1. august, så vi kunne lige nå, at komme af sted alle mand og hygge os sammen, før de næste tager på ferie. Raluca og lille Matei var også med.

Vi havde to hold og det blev de 7 ældste mod de 7 yngste.

 

Før vi gik i gang med at køre, havde jeg hentet frikadeller og kartoffelsalat i Agerskov. Det er altid super godt mad henne fra Agerskov kro. Det var rigtig hyggeligt, og alle gik op i det.

 

Da vi kom hjem ved 21. tiden gik de fleste af os igen i stalden og drev alle køerne igennem vores separations gang. De fik alle en behandling mod fluer hen af ryggen. Fordi det er så varmt, er det eksploderet med fluer, og de genere køerne og kalvene rigtig meget. Det tog os en time for begge stalde, og vi kunne allerede se, at det havde hjulpet dagen efter.

 

Vi gjorde det om aftenen,  mens det var køligt og det gik mod natten, så de ikke ville slikke det af.

Alle de andre dyr fik dagen efter.

 

Onsdag aften var vi atter på cyklen og Jennifer var med på Mountain bike. Det er svært at følge med, i forhold til racerne, så Erling fik sig en lille ekstra udfordring, som han jo elsker, ved at den på mountainbiken hænger sig på, ved at holde i en cykelslange, som han har over kryds på overkroppen.

Vi tog 35 kilometer og da vi kom hjem, løb Jennifer og jeg tre kilometer på 15 minutter, men så var benene altså også som elefant fødder. Det var meget varmt, og da vi løb af Hedegårdsvej med solen i ansigtet og høje majs på begge sider af vejen, var vi næste ved at koge over.

Men vi var rigtig stolte af os selv, da vi kom hjem.

 

Torsdag var for en gangs skyld hjemmeaften. Emil tog Johann med til Rømø, så de kunne få en dukkert, hvilket han ikke var sen til at sige ja til. De har de sidste mange dage hujet rundt med vand og sprøjtet efter hinanden, så det har været en fest.

 

Vi begynder virkelig at mangle vand nu, og især efter at vi har taget 3. slet, har det behov for lige at blive fugtig.

 

Hov jeg glemte lige at fortælle, at jeg mandag eftermiddag havde besøg af 4 herlige pensionister, som også var forbi sidste år.

Så var der også en mor med hendes datter, hvor det var meget vigtigt, at hun kunne prøve selv at malke mælk ud af yveret. Det er ellers ikke lige det, jeg tilbyder, men vi fandt en rimelig rolig ko, at der blev malket mælk ud. Det er ikke fordi vores køer er urolige i den forstand, men af sikkerhedsmæssig årsag, er det bedst at det hele foregår på afstand af dyrene. De kan mærke, hvis der er fremmede, kontra os selv, som går der ude hver dag.

 

Så var der også et andet par med deres datter.

Det skete en masse, da vi jo også ensilerede græs den dag, så det fik de også med, hvordan maskinerne arbejder i en ensilage stak.

 

Sidste weekend, hvor vi faktisk havde fri, blev vi nød til at være i stalden hele tiden, da køerne slet ikke søgte robotterne. Så i denne weekend, hvor vi skulle arbejde, gik Jane og Tommy ind og bedte os om at skride.

Vi fik travlt med at få alt på plads hvad vi stadig havde der skulle gøres. Vi fik meddelelsen omkring kl. 13.30 og kl. 16.00 var bilen pakket med vores cykler, tøj og lidt spiseligt, og så var der dømt sommerferie i to dage.

 

Hold da op, hvor var det skønt. Vi tog til Hvide Sande, her havde vi fået fat i en lille hytte for to nætter.

Så vi har cyklet i klitter og slappet af.

Der var lyn og torden deroppe lørdag eftermiddag, så vi sad i den lille hytte og tæskede hinanden i 500.

Søndag morgen var vi til fiske auktion og bagefter cyklede vi lidt rundt på havnen mm.

Vi nød det, og på vejen hjem søndag, var vi igen ved Blåvand Hug, hvor vi fik en dukkert og en middagslur på stranden.

Nu er vi hjemme igen og klar til i morgen.

Rigtig god weekend

Karin

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side