2014

uge 33

Uge 33

Natten mellem søndag til mandag blev noget af en oplevelse.

Det startede med at tordne omkring kl. 20.00 og fortsatte ud i en køre indtil næste morgen. Og flere gange i løbet af de næste par dage.

Men denne nat kom der ca. 80 til 100 ml regn. Ved midnatstid haglede det så voldsomt, at vi var bange for,  at ruden ville gå i stykker oppe på Jennifers værelse.

Det var meget store hagl, som senere skulle vise sig, at gøre stor skade på vores majs marker.

Jeg kan ellers godt li’ at iagttage lyn og er fascineret af de kræfter, naturen kan byde ind med. MEN dette var lidt for spændende. Det lynede i alle verdenshjørnerne på en gang. Så føler man sig lidt som i orkanens øje.

Utrolig nok slap vi for strømudfald, og dermed også at robotterne gik ned.

Man sover kun halvt, når uvejret raser hen over hovedet på en, men til sidst orkede jeg ikke at holde mig vågen, og fald i søvn. Men vi var bestemt ikke udhvilede næste morgen.

En nabo gjorde os lige opmærksom på, at det måske kunne være gået ud over majsplanterne, og da Claus havde været rundt for at tjekke, var det også nødvendigt at få det anmeldt. Det skal gøres inden for meget kort tid, og nu her efter at taksatoren har været, var det ikke små penge, det drejede sig om.

De store hagl havde virkelig efterladt sine spor.

I ugens løb har der været flere heftige tordenbyger, og så begynder vi at bekymre os om, hvor meget vand der kommer endnu i forhold til majshøsten.

Det er spået at majsen vil være moden 2 til 3 uger før sædvanlig tid, på grund at den varme og tørre sommer, og da det plejer at være sidst i september, er det pludselig ikke så lang tid til, at markerne kan blive farbare igen, når de store maskiner skal ud for at høste den.

Men vi kan ikke gøre noget, og må tage det som det kommer.

Jeg smutter igen og vil ønske jer alle en dejlig weekend

Karin

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side