2014

uge 42

uge 42

Der har været efterårs ferie, og dermed har der også været en del besøgende.

Jeg nyder, når der kommer nogen, og vi kan få en god gang ko og kalve snak.

 

Johann har været ved os hele ugen og det var som sædvanlig, super dejligt at have denne friske gut, boende i vores hjem.

Han er der bare og går til hånde, så det er en ren fornøjelse.

 

John som I ser her på billedet er vores nye medhjælper. Han startede sidst i september, og det kører bare derudad.

Han er Adrian's ven fra Rumænien.

 

Jonas valgte at stoppe igen, og vi ønsker ham held og lykke fremover. Vi håber, du finder en god arbejdsplads / elevplads,  hvor du kan komme til at køre traktor. 

 

Dyrene i Lydersholm var lidt på afveje i weekenden. Så er det godt, vi har nogen lejere og naboer, der er vågne, og som informerer os om situationen.

Vi kørte med det samme derud, og fik dyrene ind i god behold. De havde fået et fangegitter ødelagt, og kunne derved komme ud på fodergangen. Vi har ellers låger op, så de ikke derfra, kan komme videre, men lige i disse dage, hvor vi er ved at brække murene ned, kunne de komme ud. Det gjorde de selvfølgelig.

 

Jeg har været på tøsetur i weekenden.

9 kvinder på forkæl dig selv ophold på Comwell i Middelfart.

Det var bare godt. Vi havde det simpelthen så sjovt.

Der var mange forskellige workshops hele søndagen, som vi kunne deltage i.Så vi lignede alle en hel million, da vi kom hjem sent søndag aften.

 

Det har regnet meget i ugens løb og markerne er godt våde.

Vi har stadig græs, som vi gerne ville ensilere, men det kan nok ikke lagde sig gøre mere, uden at gøre skade på markerne, med store dybe spor.

 

John og jeg fik vores kalvekøkken gjort tip top rent, og ryddet op så Nanna kan starte frisk og frejdig mandag morgen, uden at skulle bekymre sig om denne opgave.

Alt blev vasket af og sat på plads, og mure og loft fik en ordentlig tur med højtryksrenseren.

Se bare billedet af det.

 

Jeg vil smutte

vi ses i næste uge

Karin

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side