2014

uge 46

Uge 46

Søndag tog Erling af sted ved middagstid. Han skulle med på en studietur til syd Tyskland for at se på flere Biogas anlæg.

Han kom hjem igen onsdag aften, og de havde haft en rigtig spændende og belærende tur.

 

Jeg havde Jennifer på besøg, og vi hyggede os.

Herhjemme havde vi lidt udfordringer, da vi havde en goldko, der ikke ville rejse sig, og to slemme yverbetændelser. Men alle har det godt og er på benene igen.

 

Tommy og Jane kan sagtens styre hele ejendommen, og når alle hjælper hinanden, og vi tager tingene som de kommer, går det bare derudaf.

Mandag startede Jens Peter Bak, han skal være hos os i en måned. Han er lidt med over det hele, så jeg tror han hurtigt kommer ind i de forskellige opgaver.

 

Mandag sendte vi 17 køer til slagt, så det tyndede lidt ud i kobestanden, især i stald 5. Det var store køer, som ikke gav meget mælk mere, og som ikke var drægtige.

Når de nu er væk, giver det mere fritid ved robotterne uden, at det er at mærke i mælkemængden.

 

Tirsdag til onsdag havde vi ydelses kontrol, og det gik også rigtig godt. Vi har ikke haft mange robotalarmer i de sidste par dage, og det er med til at give mere ro i stalden, og også hos os.

 

Torsdag aften var jeg med tøse klubben i biograf i Tønder, hvor vi så Stille Hjerte. Smuk og tankevækkende film, der kommer omkring hele følelsesregisteret.

Filmen handler om en mormor der vælger at tage livet i sin egen hånd, på grund af en sygdom, der kun går en vej.

Bagefter var vi et smut forbi Victoria, til en kop kaffe og lidt at spise. Jeg havde ikke nået at få aftensmad, så det var virkelig godt.

 

Lige nu er vi begyndt på at se ind i 2015. Vi skal have lavet budget og gennemtænkt det kommende år.

Vi skal have produktionsrådsmøde sidst i november, og så er det vigtigt at have kigget lidt på året det snart er slut. Hvilke fokus områder skal der tages fat på. Hvor er det gået rigtig godt og hvor kan vi gøre det bedre.

 

 

Claus er blevet opereret i sit ben, og jeg har været oppe at se til ham og Sissel.

De havde det rigtig godt, og efterfølgende har han også været et par gange hos os, når vi alle er samlet inde for at spise. Så kan han følge lidt med i hvad der sker, og holde kontakten til os alle. Det er bare rigtig godt.

 

Jeg vil slutte her og ønske jer alle

en dejlig weekend

Karin

  

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side