2014

uge 47

Uge 47

I denne uge har det været gråt i gråt. Solen har været gemt bag dis og tåge hele dagen.

Undtagen torsdag og fredag, da kom solen endelig igennem, og dermed også kulden. Vi var lige nede omkring frysepunktet natten mellem torsdag og fredag. Luften er sundere for dyrene, så jeg har ikke noget imod kulden, bare den ikke kommer forlangt ned, så vi får bøvl med robotterne.

Tågen er lumsk og giver let lungebetændelse hos dyrene. Især de små kalve er udsatte.

 

Vi har fået et nyt fiberanlæg, og denne gang er det et ”mobilt anlæg”. Det står på en vogn, så vi kan transportere det rundt fra den ene stald til den anden. Dermed håber vi, at det  er slut med at være bøvl med at få gyllen til at løbe rundt inde i spaltekanalerne. Hvis det sker, kan det være svært at få kanalerne tømt, da gyllen simpelthen laver propper.

Så plejer vi at skulle røre med en lille omrører, der stikkes ned mellem spalterne, og det er et møjsommeligt og kedeligt arbejde.

Men fiber anlægget kan vi suge det tykke gylle ud, og hurtigt lave masser af fiber, og lade det tynde reject vand løbe tilbage, derved får vi ikke den tykke konsistens, der kan sætte sig.

Jeg har ikke nået at tage et billede, men det kommer.

 

 

Så er vi færdige med at brække ned i Lydersholm, og taget er blevet ombygget og lukket,  hvor den ene side bygning er revet væk. Vi mangler at få gavlen færdig i nummer 26 og indhus taget skiftet i nr. 28.

Der er lige en bunke med træ og en bunke med plader, der skal på lossepladsen, og lidt skrammel i gårdspladserne endnu.

 

Til foråret skal vi have planeret igen og sået græs, så det kan blive helt færdigt, som vi gerne vil have det.

Det har været et stort projekt, og Adrian har virkelig gjort et godt stykke arbejde.

Jeg skal derud så snart der er lidt tid til overs, så vi kan få lavet et godt kontor og spise rum til ham.

 

I tirsdag var jeg med Jennifer og Tobias i Århus. Vi tog hjemmefra ved 8.15 tiden med en pakket kassebil og trailer. Vi var alle spændte, på at se lejligheden og ikke mindst Jennifer.

Det var en rigtig fin lejlighed inde midt i Århus og Camilla ventede på os, da vi ankom.

Det er sin sag, at have en lille trailer bagved, som er svær at se, og så få parkeret ind på en snæver parkeringsplads, med biler overalt. Men vi fik det hen. Øvelse gør mester.PUHA………..

Medens de unge tømte bilen og traileren, var jeg i KIVI for at handle ind til frokost.

Da vi igen var opladet med energi, tog vi i IKEA og senere i JYSK for at få de sidste ting på plads.

Vi skulle ikke nå noget, så vi fik rigtig det hele efterset. Jeg plejer ellers ikke at have så stor tålmodighed til at gå og shoppe, men det gik vældig godt.

Vi landede i Visby igen ved 21.00.

I dag snupper vi cyklen og tager en tur i bakkerne på Rømø.

Så vi kan få lidt motion og frisk luft.

Jeg vil ønske jer en god weekend

Karin.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side