2014

uge 50

Uge 50

Når man er landmand, er det godt at have en stærk psyke.

Vi har i denne uge igen været hele følelsesregisteret igennem.

Mandag og tirsdag forløb nogenlunde normal, men alle deres faste opgaver.

Vejret har været skiftende fra hagl, blæst masser af lyn og torden til sol og godt vejr.

Tirsdag kom CR foderservice forbi for ønske os en god jul og han havde en julegave til os.

CR foderservice kommer hver 14. dag og pulveriseret roepiller og korn til en færdig blanding, som vi fodrer til køerne.

Onsdag formiddag havde vi demonstration af vores selvkørende mixervogn fra Siloking kontra en alm bugser mixervogn.

Schrøders Eftf fra Drengsted stod for arrangementet.

Selv om vejret startede ud med voldsomme regnbyger, blev det godt vejr efter de havde fået kaffe og rundstykker, og Erik Nissen kunne ”snilt” tage film med sin Drone fra oven, så man kunne se, hvordan vognene blandede foderet.

Da de hen på eftermiddagen var ved at tage hjem, fik jeg et telefonopkald, som lige satte et gib i mig.

Jeg fik telefonen givet videre til Erling, så han også lige vidste, hvad beskeden var.

Vi havde om morgenen sendt en ko til slagt, og den havde hævede lymfeknuder.

Slagteriet er meget sikkert, og de holder godt øje med alt, hvad der kommer ind. Det er betrykkende for fødevaresikkerheden. Så på den måde var det rigtig godt.

Vi skulle orientere arla og inseminøren, at vi skulle være sidst på ruten. Vi måtte ikke flytte eller sælge/købe dyr indtil der lå en svar, om prøven var positiv eller negativ.

Vi fik også at vide at det var en sygdom, som ikke havde været i Danmark siden 1989, så sandsynligheden for at prøven ville være negativ, var relativ stor.

Mistanken var smitte med enzootisk kvægleukose. Det er en slags kræft hos køer.

Torsdag morgen kl. 8.00 var der en dyrlæge fra fødevarestyrelsen som gik en tur gennem hele besætningen. Vi fik en god snak om situationen, og at vi bare skulle tage det med ro.

Vi havde også ydelseskontrol den dag, som skulle pilles ned, samt at vores egen dyrlæge kom.

Så der var faktisk slet ingen pause den dag.

Vi blev så heldigvis ringet op hen mod aften, at det hele var afblæst og at alle restriktioner var ophævet. Men koen blev kasseret for en sikkerhedsskyld.

Havde det været positiv skulle vi have haft alle dyrene blodprøvet, og der havde været en masse regler der skulle være fulgt.

Men det blev heldigvis ikke til noget.

Vi havde kaldt sammen til ekspertmøde angående vores kalve, da vi synes det er mærkeligt, at vi trods alle vores tiltag, bliver ved med at have problemer her.

Vi har indsendt et hoved, en milt og et stykke tarm af en kalv, der var død under mærkelige omstændigheder.

Der blev taget blodprøver af de sidste 3 nyfødte, for at se om der er tilstrækkelig antistoffer i blodet.

Det kan give en indikation om, hvor god vores råmælk er.

Så bliver der taget prøve af råmælk der er pasteuriseret og råmælk der ikke er for at se, hvor stor bakterievækst der evt. er.

 

Ved middags tid kom Morten Kargo, avlsrådgiver.

Han var i området og ville gerne forbi til en lille snak.

Vi er ved at overveje, om vi skal til at bruge en anden inseminerings strategi.

Fredag havde Nanna fri, så jeg var selv i stalden for at fodre kalvene, så da kunne jeg fint få alle de nye tiltag sat i værk.

 

Til middag kom John Q. Hansen fra Leasing Fyn, for at overrække mig den præmie jeg havde vundet på Agromek.

En overflyvning af vores marker med en drone.

Vi havde inviteret Claus Clausen til at være med, da det jo er ham, der passer vores marker.

Kl. 13.00 kom Åge Madsen, og så tog vi ud for at købe nye cykler. Vores mountainbikes blev jo smadret på vej til Holland, og Erling kan ikke undvære en cykel, da han jo bruger sporten til at styre sin diabetes.

Så vi fik 2 cykler købt og nu skal de i brug i morgen. Da tager vi til Rømø ind imellem røgte tiderne, for at cykel ca. 25 kilometer, gennem klitter og skov, det er super sjovt.

Vi nåede lige hjem med dem før Jennifer og Tobias kom til kaffe. Tobias tager til Frankrig indtil foråret.

Han skal her arbejde på et hotel og så stå på ski /snowboard ved siden af. Det bliver rigtig spændende for ham.

Vi havde lige lidt hygge i en time, så smuttede de unge over til farmor og farfar, og jeg smuttede ud i stalden igen, og Erling havde en masse kontorarbejde.

Jeg smutter

God weekend

Karin

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side