ugen der gik 2015 uge 14 til 23

uge 23

Så har vi været på sommerferie. Det var vi i dag d. 6. juni fra middagstid til hen på aftenen.

Vi havde en dejlig eftermiddag i solskinvejr. Vi kørte ned til Husum, hvor der var marked nede på havnen. Her fik vi en super middag af flere forskellige slags fisk, en mega dessert og kaffe.

Så har vi kørt hele vejen rundt ude på Nord Strand og derefter hele vejen op langs digerne, indtil vi nåede Højer, og atter var på hjemmebane.

Vi har aldrig været på Nord Strand, og det er helt sikkert et sted, vi vil vende tilbage til, når vi vil ud at cykle.

Vi havde ellers planlagt at skulle have været hjemmefra i denne uge, men som det somme tider går, blev det ikke til noget. Men det gør os ikke noget, vi er jo godt tilpas herhjemme.

Vi har fået meget regn først på ugen og det betyder, at vi ikke kan få græsset slået ned i Mollerup, og på flere andre marker, så det kommer nok i næste uge. De sidste par dage har vi for en gangs skyld haft lidt varme. Det kan de små majsplanter godt lide. De sukker efter varmen.

Kverneland har været ude med kunder, for at se på vores Mixervogn. Det er altid rart at hilse på kolegaer. Vi er super glade for den selvkørende mixervogn. Både Erling og Tommy elsker at fodre dyrene.

Vi har spillet fodbold to gange i denne uge, og alle ser ud til at nyde det.

Det er ikke altid lige regel ret, for hvis vi kan komme afsted med det, så snyder vi og holder hinanden. Vi puster af at løbe, men ikke mindst også af at grine.

Vi var til vælgermøde i Vojens i torsdags. Sønderjysk Landboforening havde arrangeret med 6 eller syv forskellige politikere.

Jeg må sige, at da vi kørte hjem var min kommentar til Erling:

DE VIL OS IKKE

Hvis ikke Danmark vågner op, og giver landbruget en hjælpende hånd,

så er det måske for sent   !!!!!!!!!!!!!!!!!, så er vi alle drugnet i regler og restriktioner.

Lad os se, når valget er overstået, så kommer politikerne forhåbentlig i arbejdstøjet, i stedet for at kaste en masse ting op i luften, uden rigtig at gøre noget aktivt ved noget som helst.

Men skit pyt

Vi bliver nød til at få det bedste ud af hver dag, dagen i dag kommer aldrig igen.

Hvis min far havde været i blandt os, så ville vi fejre 99 års fødselsdag i dag, så derfor startede jeg dagen ude hos min mor.

Vi må nyde hinanden hver især hver eneste dag, ingen kender dagen før solen går ned.

Rigtig god weekend tiljer alle

Karin

 

 

Rødding Fri Fagskole
En super hyggelig dag med vores fantastiske venner

uge 22

Uge 22

I fredags havde vi personale møde, der var en del på programmet. Adrian fortalte om Lydersholm, hvor langt han er nået, og planerne fremover. Cille fortalte om kalvene, og Tommy og John fortalte om alt ved køerne. Jane er stadig på skole, men kommer her til juli igen. Vi skulle have Psykisk arbejdsmiljø drøftelse, og vi har startet et projekt op ”forbedret kondition i landbruget” og ” tiltag til at forbedre arbejdsrutiner”.

Vi er nu startet op med at have firmasport 2 gange i ugen. Hver tirsdag og torsdag. Det har været en succes. I torsdags spillede vi fodbold hjemme i haven, og vi havde både sved på panden og latter krampe. Vi nød det alle sammen, og efter at have fået pulsen op, var der middagspause og lidt godt at spise.

 

I denne uge siger vi farvel til Nanna og Rikke, som er færdige med første hovedforløb på Gråsten Landbrugsskole. De skal nu videre til en anden praktikplads, så de kan komme videre i deres uddannelse.

Vi ønsker jer held og lykke, og husk at vi altid gerne vil følge jer, og at I altid er velkomne til at kigge forbi, når I er her ude vestpå.

Ugen startede med 2. pinsedag, og efter at vi om morgenen havde været i stalden, kom vores venner og kidnappede os. De havde planlagt en super hyggelig dag i forbindelse med min fødselsdag.

Vi kørte ned i nærheden Løjt Kirkeby. Vi skulle have vores cykler med. Her blev min cykel pyntet med flag og jeg fik en stor rød hat på. Så fik jeg et kort stukket i hånden, og så skulle jeg finde ruten.

Vi fik lidt godt til ganen og efter ca. 6 kilometer, nåede vi op på vores rasteplads, hvor vi kan se ud over Kalvø. Her har vi flere gange gjort holdt, og lavet en super fanzy picnic.

Vi sad og nød udsigten og fik et glas champagne. Bordet blev dækket op med dug, bordpynt, lys, boller, frugt og hjemmebagt kage, kaffe og et par shots. Jeg fik opgaven, at plukke en buket blomster til bordet.

Efter en dejlig pause og lækker mad, cyklede vi videre til Kalvø.

Der var bakket terræn, og vi var lige ved at miste Anita i skoven. Hun fik bremset forkert ned af en skråning, og gik på hovedet efter en flot salto ind i skovbunden. Der skete heldigvis ikke noget.

Så da vi kom til Kalvø, havde de placeret en flaskepost ude i vandet. Den skulle jeg have fat i og løse en opgave. De diskede op med våddragt og reb mm. Men jeg fik heldigvis fanget flasken uden at skulle i vandet. Hvilket jeg dog havde gjort, hvis der havde været skiftetøj i nærheden.

Vejret var nogenlunde, tørvejr, men blæsende og lidt koldt.

Så fik jeg en masse bogstaver fra flaskeposten, som skulle sættes sammen til to ord.

KALVØ STRANDHOTEL.

Her skulle vi efterfølgende ind og have en lækker menu. Det var bare så godt.

Så afsluttede vi med en mega krammer, og jeg siger jer alle, tusind tak for en hyggelig og sjov dag.

Da vi kom hjem, var de stadig i gang med at ensilere 1.slet græs, og vi skulle ikke hjælpe, bare jeg ville sørge for, at der var noget at spise, når de blev færdige.

Jeg havde handlet ind til at kunne lave små burgere og landgangsbrød.

 

 

Vi har haft ydelses kontrol i denne uge, og Søren snød mig, og kom meget før jeg havde regnet med.

Han er dog aldrig bange for at give en hjælpende hånd. Det skyldtes, at han skulle hjælpe et sted i nærheden, og så kunne det ikke gå for ham, at køre et andet sted hen.

Jeg har haft besøg fra Rødding Fri Fagskole. Der var 19 unge mennesker mellem 16 og 20 år. De var enorm engagerede og havde mange gode spørgsmål. De små killinger var et godt indslag i rundvisningen. Små dyreunger er altid et hit. Se bare på billederne.

I morgen skal vi selv i stalden og jeg får en gruppe til rundvisning ca. klokken 13.00 så det glæder jeg mig til.

Jeg vil slutte her med lidt billeder.

Rigtig god weekend.

Karin

 

Kongevejens skole på besøg.

uge 21

Uge 21

Efter at have fødselsdagen godt overstået, var der en del oprydning, der skulle ordnes.

Det meste tog vi søndag, og teltet kom væk igen om tirsdagen.

Lidt efter lidt har jeg fået tingene på plads inde i huset, og nu mangler der bare en ordentlig omgang rengøring.

Men stald og dyr kommer først.

 

Mandag havde Cille fri, så da havde jeg selv kalvene. Mor havde fødselsdag og fyldte 89 år.

Kontoret skulle lige opdateres efter helligdage og fødselsdags forberedelser.

 

Tirsdag aften havde jeg besøg af en ”tøseklub” fra Tønder. Det var super hyggeligt, og jeg tror, de fik lidt viden med hjem omkring det, at have landbrug og dyr i dag.

Det er ikke som man ser i de gamle danske film mere, men trods det, så gør vi alt for at indfri de behov vores dyr har og har krav på.

Det betyder for os  - det bedste af det bedste.

 Vi ved af erfaring, både med os selv, men også med køerne og kalvene, at når vi har et godt sted at bo, hvor der ikke er stress og masser af dejlig mad og omsorg, så trives vi. Når vi trives, er vi produktive og vokser, og yder en ekstra indsats.

Det gælder både for dyr og mennesker.

Det er faktisk såre simpelt og det virker.

Nå, nu skal I høre…..

Da vi nu gik rundt tirsdag aften, var vi nået over til majsstakken, og jeg var godt i gang med at forklare, hvor vigtigt det er at passe og pleje stakken, så der ikke kommer spild…….

 

Så kigger vi over mod køerne, og hvad sker der…….

Der drøner en 1½ måneders kalv rundt ude på græsplænen, i fuld galop, med halen i vejret og fuld fart frem og tilbage.

Alle køer ser at der er noget nyt på færde, så de stiller sig alle op på første række og ser på, fordi dette ser spændende ud.

Jennifer havde på forhånd sagt, at det kunne være sjovt, hvis jeg ville lukke en kalv ud, og ”tøseklubben” så skulle fange den.( Hun kendte næsten dem alle).

Men det var ikke lige min plan, men nu skete det så alligevel. Vi omringede det lille bæst, men for en sikkerheds skyld ringede jeg ind efter Erling.

Men vi morede os gevaldig.

Så var der også lige blevet født en kalv ned i dybstrøelsen, og to køer var uenige om, hvem dette skønne lille skabning nu tilhørte. Det kan se lidt voldsomt ud, men efter kort tid faldt alle til ro, og mor og datter fandt sammen. Kalven har det så fint, og stortrives nu ovre i en af de små igloer.

Jeg havde købt en liter skummet- mini - let og sødmælk.

Så skulle de gætte de fire slags plus vores egen mælk.

 

Torsdag havde jeg besøg af 48 skønne unge mennesker fra Kongevejens skole fra Virum, København.

De kom i to hold, da de boede ude på lejrskolen ude på Høybergvej.

De nød dyrene og havde mange gode spørgsmål. Et par af pigerne gav udtryk for, at de virkelig syntes, at  vi behandlede vores dyr godt. De havde haft om landbrug og undersøgt en masse om både økologisk og konventionel  landbrug. De var kommet frem til via internet og tilgængelige oplysninger, at det konventionelle landbrug var noget værre noget, og at det kun var økologer der behandlede deres dyr godt.

 

Jeg var virkelig chokeret, og derfor også glad for, at jeg her kunne mane denne påstand til jorden. Eller det vil sige, det gjorde pigerne selv. De syntes jo netop selv, at det var totalt forkert, og sagde mange gange, hvor har dyrene det bare godt.

Dagen før deres besøg havde vi en ko der kælvede ved 16.30 tiden. Den fik et helt normalt kalv ( dermed mener jeg størrelsen på kalven). Koen blev flyttet over i stalden, som vi altid gør.

En time senere ringer John ind til mig, at der er noget galt med koen, om jeg ikke lige ville komme over. Koen havde skudt børen ud og, den stod ikke til redde. Der var simpelt hen kommer så meget ud, at det var umuligt at få det ind igen, selv med dyrlæge hjælp. Så vi fik koen aflivet med det samme og kørt om til daka.

Rigtig trist, men noget der somme tider bare sker. Vi kan ikke forudse det, og i de 23 år vi haft gården, er det måske sket 6 gange.

Nogen af pigerne havde været ude at løbe, og smug kigget ,da de vidste at de skulle ud til os dagen efter, Så de havde set den døde ko, som om morgenen, før skolen skulle komme, var blevet hentet af daka. Jeg fortalte dem, hvad der var sket, og hvor hurtigt vi i hverdagen kan komme af med døde dyr.

Alt har en forklaring, og den har man ret til at få.

Det syntes vældig godt om besøget, og de prøvede også at smage mælken, som de virkelig godt kunne lide.

 

 

De har været fra viking og bedømt 180 køer, da vi er med i det projekt der hedder Kombi Kryds. Det har vi været helt fra starten og kører nu på 3 eller 4 år. Jeg er ikke helt sikkert, tiden løber af sted. Jeg må have fat i Mads Fjordside eller Morten Kargo, hvordan det er gået, og om de er tilfredse med det der er kommet ud af avls planen.

Vores Tyrekalv  5021 fik foretaget et klip i øret, og nu må vi se, om den har det dna og arvemasse, der skal til, for at den måske kan udtages til videre afprøvning, og forhåbentlig blive til en avlstyr.

 

Vi har slået 70 hektar græs ned. Claus og Erling har de sidste mange dage snakket sammen flere gange dagligt, hvad gør vi , og hvornår gør vi, hvad er bedst.

Græsset skal af, det er klar nu, men hvordan med vejret?????

Kommer der regn?, kommer der sol?, kan vi nå at få det vejret godt nok?.

Første slet er det vigtigste slet. Det skal slåes ned før det skrider, for at opnå den bedste fodringsværdi, og det må ikke være for vådt eller for tørt, når det skal snittes og ensileres i stakken.

Så vejret er den afgørende faktor, både for at vi kan få det slået ned, men også at det i løbet af 1½ til to dage efter kan få det kørt hjem.

Problem lige nu er, at der bliver meldt regn, men vi kan heller ikke vente med at slå det ned, så vi tager et sats og håber på det bedste, men der er rigtig mange penge på spild.

 

Intet vover intet vinder.

Jeg vil slutte her for denne gang.

Fortsat rigtig god weekend og Pinse.

Karin

 

 

eftermiddag d. 19. maj 2015
Beskrivelse

uge 20

Vi havde en fantastisk dag i Århus. Først fik vi morgenmad i hendes lille lejlighed, hvor vi alle otte kunne sidde rundt om to små borde. Så var vi ude i dyreparken, hvor vi kunne fodre rådyr med æbler og gulerødder. Jeg vil ligge nogle billeder ud senere.

Derefter kørte vi forbi slottet og ud i mindelunden. Her fandt vi Erlings Bedstemors første mand, som faldt i første verdenskrig. Det er efter ham, at Bernhart er opnævnt.

Så tilbage til Jennifer, hvor vi fik kaffen udenfor. De har en lille baggård, hvor man kan sidde helt uforstyrret.

På vejen hjem havde Johnny, mormor, farmor og farfar med i Kolding for at se hans lejlighed.

Vi kørte selv hjem i kassebilen, da vi lige skulle nå lidt mere, når vi kom hjem. Erling havde en aftale, som jeg skulle med ud at se.

Ellers er ugen gået slag i slag som altid. Tirsdag var vi alle vores forsikringer igennem. Vores mægler var forbi, og så fik vi alt rettet til, nu hvor vi er færdige ude i Lydersholm.

Jeg skal ud at tage billeder igen. Der er sket så meget. Adrian har blandt andet fået grus i gårdspladsen og omme ved gylletanken. Og der er plantet læbælte imellem de to ejendomme..

Sidst på eftermiddagen havde vi et spændende besøg. Vi fik lov til at vise vores ejendom frem, og fortælle om vores hverdag, og hvordan vi prøver på at være på forkant hele tiden.

Onsdag var der dyrlægebesøg, og nogle af de opgaver der ellers ligger torsdag og fredag skulle ordnes.

Torsdag var der traktortræk i Visby. Vi nåede ikke derned, men der har aldrig været så mange mennesker, som i år. Torsten kunne fortælle den ene oplevelse efter den anden.

Fredag skulle det sidste handles ind, og om eftermiddagen blev der sat telt op i haven.

Lørdag morgen i stalden og senere hjalp Jennifer mig med de sidste forberedelser.Borde og stole og selve borddækning. klargøring af alle skåle og alle frugt og grøntsager skulle skylles og rettes til.

Jeg elsker frisk frugt, krydderurter og grønsager, og den dekoration man kan lave  hermed (med alle de forskellige farver). Når man ser Master Chef eller andre madprogrammer, hvor de kan gå ind og vælge imellem mange forskellige ting, det er bare så dekorativt.

Jeg havde haft Åbent telt annonce i Digeposten og indviteret familie og nærmeste venner mm.

Det var lidt spændende, da jeg slet ikke vidste, hvor mange der ville komme.

Vi  skulle starte kl. 15 med kaffe og kage, og senere skulle hver især selv tilberedde deres salat eller grillede frugt og grønsager i små aluminiumsbakker, eller hvordan de nu kunne tænke sig, det skulle være.

Så var der forskellige grillpølser og flytes mm.

Jeg var spændt på, om alle nu var med på ideen. Men det gik ud over al forventning.

Fra de første ankom til de sidte gik efter midnat, var der en kanon stemning. Det blev en fantastisk fødselsdag.

Erling, Johnny ,Jennifer og Tobias havde den ene overraskelse efter den anden. 

Jeg vil gerne sige tak til alle der kiggede forbi og gjorde min 50 års fødseldag til en uforglemmelig dag.

Tak til alle der kiggede forbi, for alle gaver og alle de mange hilsner, det var meget overvældende.

Søndag gik med at pakke alle gaver ud, og stille og roligt få lidt styr på huset igen.

Alle potter og skåle mm er blevet luftet i denne weekend.

Jeg vil slutte her og glæder mig til næste uge, hvor der igen er mange spændende ting i vente.

Bland andet fylder min mor 89 på mandag.

God arbejdslyst til alle

( jeg kan ikke skrive god weekend mere, for jeg er sent ude denne gang) :D

Karin

Meget speciel tegning. 33 kvier er lige kommet hjem fra Lydersholm. Denne var i blandt dem.

uge 19

Lars Løkke Rasmussen

Uge 19

Så er svalen kommet, og den suser rundt og har så travlt, med at gøre klar til familieforøgelse.

Alle træerne er grønne, buskene og frugttræer blomstrer om kap.

Det er så skønt og flot overalt, at det er en ren fryd.

Missemor har fået killinger, og Cille har endnu ikke fundet dem, selv om hun har udspioneret katten.

Vi har fået mange kalve, og det går bare derudaf.

Den ene er en lille tyrekalv, som ser så sjov ud. Den er lille og buttet, og så ser benene alt for tykke og brede ud, i forhold til størrelsen af hele kalven. Den hopper og danser, og er nok så glad, når vi bare gider at kradse den på ryggen.

 

Tirsdag havde jeg besøg af en klasse fra Haderslev.

Dejlige børn som virkelig var interesseret i alt, hvad vi kunne fremvise.

For to af drengene var lykken, at kunne komme op at sidde i teleskob læsseren, og ligeledes minilæsseren.

Vi var lige ved at flytte goldkøer og kvier over i dybstrøelsen, og derved kunne de overvære, hvordan dyrene så lige skal have rangordenen sat på plads.

 

Nogle af eleverne kom uforskyldte til at åbne, de åbninger bag på de store igloer med det resultat, at kalvene blev forskrækkede og drønede ud gennem gitteret foran. 6 halvstore kalve på fri fod, og som bare kan løbe stærkt, hvis de finder ud af, at intet hindrer dem deri.

Jeg fik hurtigt børnene ned i den modsatte ende og ringet efter Tommy og John.

Før kalvene rigtig fandt ud af det, havde vi dem gennet ind i deres faste omgivelser igen.

 

Onsdag var vi til stormøde i Agerskov, hvor Lars Løkke Rasmussen var indbudt. Temaet var

”Landbrugets fremtid i Danmark”.

Det var et godt møde, og 700 mennesker var mødt op, for at høre hvad fremtiden kan byde på, for os landmænd, men også og ikke mindst følgeerhvervene og dermed hele samfundet.

Min sidemand var fra Ny kredit, så bank sektoren var også repræsenteret.

 

Det er bare fakta, at når landbruget har det godt, så har resten af samfundet det også godt. Vi kan generere

mange arbejdspladser, og sunde og miljø rigtige varer, som kan skaffe indtjening til vores lille land.

Det er bare ikke alle, der ved dette………………..

 

Jennifer har haft fødselsdag, og det skal vi op, til Århus, og fejre med hende på søndag. Tobias er hjemme fra København. Mormor, farmor og farfar skal også med. Dem snupper Johnny med i bilen. Vi tager kassebilen til at fragte lidt af hvert op til hende, som hun har samlet sammen.

 

Jeg er i gang med at købe ind og planlægge til næste weekend, hvor jeg holder min fødselsdag ude i haven. Det skal ikke være noget fanzy, men en sjov og hyggelig dag, hvor vi kan hygge og have det sjovt sammen. Der er sat annonce i lokal avisen, og så må vi se, hvor mange der slår vejen forbi.

 

Tommy har også haft fødselsdag i denne uge. 20 år og allerede så langt i sine planer, hvad han gerne vil fremover. Han er målrettet og tager virkelig initiativ i sit arbejde.

 

I den kommende uge sker der også en masse spændende ting.

Ugerne flyver afsted, og at vi snart er halvvejs i dette år. Det er mig ubegribeligt.

Men tegn på at vi ikke keder os.

Vi har mange bolde i luften, og det er sådan vi kan li’ det.

 

Jeg vender frygtelig tilbage i næste uge.

Rigtig god weekend

Karin

 

 

 

Fruens plantage ved Næstved
På denne bane skal der køres Danmarks Mesterskab til Augeust

uge 18

 

Sidste weekend kørte vi til Sjælland, for at se på en rendegraver tæt ved Næstved. Den var så ikke lige, som vi havde forventet, men i forbindelse med den lange tur havde vi planlagt en overnatning. Traditionen tro var kassebilen pakket med vores mountainbikes, og lidt af hvert, så vi kunne klare os.

Jeg havde taget vores pas med for en sikkerheds skyld, man kan jo aldrig vide.

 

Vi kørte hjemmefra kl. 7.00 og ankom til maskinforhandleren ved ca. kl 10.00

Undervejs havde vi arrangeret overnatning på en campingplads i en lille hytte.

Jeg havde lagen, dyne og pudebetræk med. Så det var alt sammen i orden.

Efter at have set på rendegraver kørte vi til campingpladsen, (som lå syd for Næstved).

Efter at bilen var pakket ud, kørte vi til Fruens plantage, hvor der skulle være en super mountainbike bane. På denne bane skal der kørers Danmarks mesterskab i august i år.

(Denne bane lå lidt nordøst for Næstved).

Det var en udfordrende bane med mange stejle passager. Erling blev dejlig udfordret, og jeg tog det lidt med ro på de blå ruter. Jeg vil ikke fremprovokere noget i knæene, nu hvor det går rigtig godt.

Men det var vældigt. Skøn natur og vejret var godt. Efter endt cykling kørte vi tilbage til hytten, og fik set lidt nærmere på denne. Da vi havde spist, ville jeg finde sengetøjet frem. Jeg kunne ikke finde dyne og puder, og gik til receptionen, hvor de så sagde, at det havde de ikke noget af.

Det skulle man selv medbringe. Nu var vi lidt på spanden.

 

Heldigvis havde Jysk Sengetøjslager stadig åbent. (SÅ VI KØRTE IND TIL NÆSTVED IGEN)

Nu kunne vi vejen uden GPS. :D

Her fandt vi gode dyner og puder til nedsat pris og med 20 % oveni.

Vi manglede faktisk nyt derhjemme. Så det blev to fluer med et smæk.

På vejen tilbage kørte vi forbi Næstved Kasserne, hvor Erling har været Garder Husar.

Han blev godt nok skuffet, for det lignede overhovedet ikke noget af det, han kunne huske, og i øvrigt var det heller ikke en kasserne mere.

 

 

Dagen efter kørte vi tidligt afsted efter et solidt morgenmåltid i hytten.

I stedet for at tage broen hjem igen, fortsatte vi sydpå til Lolland og sejlede over til Femern.

Da vi på færgen gik lidt rundt, fandt vi ud af, at der lå et stort akvarium på vores vej.

Med et stort Haj bassin, hvor man kunne gå inde i.

Det var super flot og spændende.

Jeg tog en masse billeder, og nogle kan I se her.

Vi havde en fantastisk flot tur langs kysten hjem. Det er ikke sidste gang, vi kører denne vej.

Der er masser af steder, der kunne være spændende at cykle.

Vi var hjemme til aften og fik pakket ud og set lidt på weekendendes hændelser derhjemme på computeren.

Dejligt weekend kun os to, så vi kom lidt ned på jorden igen.

Den sidste tid har været meget hektisk.

 

 

I ugens løb har der været mange forskellige ting.

 

Tirsdag var jeg hujhej til Læge med John.

Han havde skåret fingeren om mandagen. Jeg måtte ikke se det, det var ikke så slemt, sagde han.

Men tirsdag morgen var hele hånden hævet, og så var der ikke nogen vej udenom, selv om han protesterede. Manden skulle til læge.

Så nu har han været der hver morgen lige siden og fået antibiotika.

 

Sidste dag i april blev husket med et masse hagl. Der lå et helt lag på havemøblerne.

 

Michael Radoor har været forbi for at hilse på os alle sammen.

Det er altid hyggeligt, når vores tidligere ansatte slår vejen forbi til lidt small talk.

 

Bededag havde jeg en rundvisning. Det var en familie der holdt familietræf og hygge sammen.

Det synes er en super ide. Ikke fordi det var ude hos os, men fordi man dermed kombinerer, samvær og oplevelse med læring. Børnene nød at være ude ved dyrene, og de voksne spurgte ivrigt indtil alt muligt angående landbrug, markbrug, dyrehold og ansatte osv.

 

Jennifer og Tobias var hjemme et smut, og det samme var Johnny.

Det affødte et lille smut til Dagebüll, hvor der ligger en super restaurant, hvor maden er tip top, priserne rimelige og udsigten over Vadehavet fænomenal.

Vi snuppede lige Hans med. Han er altid klar, hvis noget brænder på, (det skal også værdsættes).

 

Vi var selv i stalden, så det betød også, at jeg ikke behøvede at lave mad.

NICE

 

For leden dag kom der tre tyrekalve til verden næsten på samme tid.

Den ene ko var fra Kvægavlsforeningen udvalgt til, at dens kalv( hvis det blev en tyr) skulle testes, for at se om det kunne være en kommende avlstyr.

Der skal meget til, for at komme igennem nåleøjet, men hvem ved, om vi kunne være heldige.

Jeg var på dubberne, og fik hurtigt kalven øremærket, så der ikke skete nogen forbytning. Da der kom tre på samme tid.

Den hedder nu 5021 og er en stor flot tyrekalv.

Den bliver overdrevent forkælet, der må bare ikke ske den noget.

 

d. 30. april blev Fritseline et år gammel.

Det er den kvie jeg følger fra nyfødt til den selv en dag bliver mor og dermed ko.

Jeg har desværre ikke lige et billede af hende, Men hun er en stor flot kvie, og meget tam.

Hun løber rundt ude i Lydersholm, og Adrian passe godt på dem alle derude. Så hun er i gode hænder.

 

John er ved at blive lært op i alt med computer og indtastninger. Så hver dag mødes vi på kontoret så, snart han har tid.

Det kræver en del indsigt og forståelse af det hele, for at kunne træffe de rigtige beslutninger og indtastninger.

Der er mange lister, vi trækker på dyrene med forskellige hensigter. Hvornår skal man reagere og hvornår skal vi fysisk have dyret til tjek.

Hvad skal der derefter ske med behandlinger og indtastninger osv. osv.

Der må bare ikke ske fejl inde på computeren. Den gør kun, som vi beder den om.

 

Han dog meget lærenem, og har en naturlig og fornuftig tilgang til tingene, så det går stærkt fremad.

Tommy viser og lærer ham alt det praktiske ude i stalden.

 

Jane er på skole og kommer og hjælper i weekenderne.

Så kan vi her følge med i alt det hun lærer og laver.

 

Træerne er for alvor sprunget ud, og man kan se, at det gror ude på markerne.

Claus har travlt med at køre mug, pløje, harve osv.

Så snart jorden har den rette temperatur, skal majsen sås.

Vi har lagt en del græsmarker om i år, da de ikke var tilfredsstillende.

 

Jeg har sat en annonce i Digeposten, med åbent telt d. 16. maj fra kl. 15.00.

Familie, venner, naboer og bekendte, dem der har lyst til at fejre dagen med mig er velkomne.

Jeg fylder 50, og det gør man kun en gang, er der nogen der siger…:D

 

Jeg vil slutte her og ønske jer alle en dejlig weekend.

Karin

 

 

 

uge 17

Uge 17

Endnu en uge med fuld fart på.

Men denne uge vil vi aldrig glemme.

Den har været kulminationen på mange års arbejde og stor indsats.

Det første spadestik til et af verdens største biogas anlæg er taget, og Erling har arbejdet benhårdt for at dette kunne lykkes siden 2009.

Det sidste lange stykke tid, har været præget af mange møder og det er ikke kun lige i Vojens, men overalt i Danmark disse møder har fundet sted. Det har været - og er spændende, at følge processen på side linjen. Det afføder også en stor viden og indsigt i mange ting, som Erling har kunnet tage med hjem, og bruge herhjemme.

Han giver ikke op, og for dem der ikke har oplevet ham fra den side, ved ikke hvilken gåpåmod og stædighed de er oppe imod. Han har altid en positiv indgangsvinkel, og tager alt som udfordringer og ikke som problemer.

Vi havde en fantastisk dag, hvor Johnny og jeg var med hele vejen. I kan se billeder og læse lidt fra en artikel under fanen det første spadestik.

Så har vi haft besøg fra Tønder.

Børnegården har trofast lagt deres vej forbi os, hvor forskole børnene er rundt at se forskellige dyr og hvordan de lever mm.

Jeg er så imponeret af jeres måde at lære børnene, konceptet fra jord til bord. Hvordan dyrene lever, hvad de spiser og hvad vi som mennesker bruger dem til.

Vi havde en fantastisk formiddag, hvor de ankom med bus, og efter rundvisningen skulle madpakken spises, og så skulle de bagefter ud at se får og lam.

Vi har også haft besøg af Agrarøkonomerne fra Gråsten Landbrugsskole, som gerne ville ud at høre om gårdråd og gårdbestyrelse.

Først viste jeg dem rundt, og bagefter tog Erling over, oppe ovenpå i vores lokale.

 

Vi har haft en konsulent ude at måle, om der var strøm i vores stalde, som ikke burde være der.

Nu er der sat 2 kobberpinde i jorden og lagt en ledning, så den strøm han fandt bliver ledt uden om staldene og ikke kan genere dyrene. Man kan tro på det eller lade være, men efter dette er gjort, har vi ikke så mange mislykkede malkninger mere.

Nu må vi se om ydelsen så også kommer længere op. Det kunne jo være skønt.

Så har vi haft ydelseskontrol, der betyder en del ekstra arbejde.

Niels Bastian og Anna Mette Ugelvig har været ude. Vi skal prøve noget nyt med fodringen, men jeg må tilstå, at det har jeg ikke lige fået det hele med. Hvad det går ud på.

Men bare Erling har, så er det også godt nok. Vi har hver vores opgaver, vi tager os af, og fodringen er ikke lige mig.

Der er sket en masse og jeg kunne blive ved, men vælger at holde en pause, da jeg skal ud at lyse af

Hvis jeg ikke når at komme videre, må I alle have en dejlig weekend.

Hilsen Karin

Fortsættelse følger …………….

Overskrift
Beskrivelse

uge 15 og 16

Uge 15 og 16

Dette er ikke sket i de 6 år, jeg har skrevet ugehistorier. Men det er det nu.

 

(ikke så godt)

 

Jeg fik simpelthen ikke skrevet i fredags, eller for den sags skyld i weekenden.

Jeg havde ikke lige overskuddet eller et ledigt øjeblik. BEKLAGER :-D

 

Erling har haft meget travlt med Biogasprojektet. Det er meget tæt på, at det første spadestik skal tages.

Så han har været på telefonen, eller til møde det meste af tiden.

 

Vi har haft mange kælvninger, og det er gået rigtig godt. Mange små nye kalve har set dagens lys, og de har det alle rigtig godt. Jeg ligger en video ud af den sidst ankomne, den er så kær. For det første er den så lille at øremærkerne virker enorme, og så hopper og danser den rundt, så snart vi er i nærheden.

Jeg havde Farmor med ovre i dag for at se det lille kræ. Først overvejede jeg, om jeg skulle bære det over til deres hus, men syntes så at Solveig samtidig kunne se alle de andre små.

 

Vi har været i stalden i weekenden, og vi har været til konfirmation ved Sofie (Torsten og Anja’s datter).

Så kom Henk søndag ind mod aften, da han var i Danmark for at købe en ny tyr.

Han kørte hjem tirsdag morgen.

Mandag aften var Johnny og Erling langs, så Henk var med mig ude i Lydersholm.

Så kunne han lige se, alt det vi har fået lavet derude, siden han var her sidst til Agromek i november.

 

Alle de store murbrokker er blevet fjernet, og nu vil Adrian så få det jævnet og planeret, så vi kan få sået græs i hele området.

Vi har fået lavet alt det el, som ikke helt var efter bogen, da vi købte det derude, og det de forhenværende lejere havde eksperimenteret med. Falck har været forbi til møde, så vi også kan få bygningshjælp i tilfælde af stormskade, og brandslukkere i forhold til det el rapporten foreskriver.

 

I mandags stoppede Jesper, som har været i Arbejdsprøvning, det sidste halve år.

Det var lidt trist, man vender sig hurtigt til venlige mennesker. Vi har lært meget af ham, og det håber vi så også han har af os. Vi håber, at kunne holde kontakten og ønsker ham held og lykke med fremtiden.

 

Tirsdag aften havde vi besøg af Y’s men’s klub fra Nørre Rangstrup.

Vi havde en rigtig dejlig og gemytlig aften.

Hvor vi først var hele turen rundt på bedriften, og senere fik kaffe ovenpå.

De har og driver en genbrugsbutik, hvor pengene går til velgørenhed til KFUM spejdere og unge både i Danmark og internationalt.

Så nu skal jeg til Toftlund, og se til dem i deres butik.

Det glæder jeg mig til.

 

Vi har lavet opfølgning på marts måned og dermed også på det første kvartal.

Det er ikke til at forstå, at vi skriver midt april.

Tiden flyver, så jeg vil stoppe her, så der er lidt tid i sofaen, før jeg skal ud at ”lyse af”.

Karin

 

 

uge 15

Hej alle sammen

Vi har haft så travlt, og derfor har jeg ikke skrevet i denne uge, men det kommer.

Cool

uge 14

Uge 14

Atter en uge er gået og hvor bliver tiden af. Vi har stillet om til sommertid, og det kan mærkes om aftenen.

Det er lyst til omkring kl. 20.00.

Men sommer er det ikke. Der har været snebyger og hagl, og hele haven har været dækket af et hvid tæppe. Jeg synes faktisk, at der tit har været sne lige i selve påsken. Så det var godt, jeg ikke nåede at få skiftet til sommer dæk, som ellers var planen i mandags.

 

Mandag middag tog vi afsked med 25 kvier, som vi har solgt til levebrug.

Mandag aften var der ”tøseaften her hos mig”.

Vi lavede påskedekorationer, som vi alle kunne nyde i Helligdagene, der er lige om hjørnet.

Det er sjovt at se, hvordan hver især kreerer deres dekorationer. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

 

Tirsdag aften var vi 8 personer afsted til medlemsmøde i kreds 67 og 68.

Vores tre inseminører og avlsrådgivere havde arrangeret rundvisning på ECCO centeret i Tønder.

I de gamle avlsbygninger var der lavet sports og fest faciliteter, som nemt kunne skiftes fra det ene til det andet formål. I kalvestalden var der lavet en flot golfbane, med greens og sandgrave. Bagvægen var som et panorama af en golfbane med træer og blå himmel, som om man stod ude på en rigtig golfbane.

Vi var rundt på det nye hotel og kunne se nogle forskellige værelser. Meget specielt men flot.

Væggene var rå beton, og så var der læder og træ sat indtil. Så det alligevel virkede varmt og indbydende.

 

Vi fik kaffe med ”mega” lagkager og boller. Det var lige noget for os.

Jan Andreasen tidligere avlsrådgiver fra Viking Danmark fortalte om sine oplevelser i Australien. Han har været dernede for at sælge og promovere sæd fra Viking.

Det var en vellykket og interessant aften.

Det var lidt svært, at nå at oversætte det hele for John og Adrian, men hoved essensen, tror jeg de fik med.

I vores kreds er der ikke tilslutning til, at se hvem der er bedst til reproduktion.

Men i den kreds hvor Adrian hører til, er han nummer tre.

 

Onsdag kom Jan efter tyrekalve, og der kom tretten afsted, så Cille fik travlt med at muge og vaske hytter.

Elektrikeren var i Lydersholm for at lave El rapport på begge ejendomme, og der var masser af aktivitet på kontoret. Det gik fra det ene til det andet. HUJHEJ derudad.

Om eftermiddagen var jeg til Jubilæum ved Kurt Bucka.

Erling skulle have været med, men kunne ikke komme hjemmefra på grund af møder mm derhjemme.

Han er lidt ophængt for tiden, men ellers går det rigtig godt.

 

Kurt Bucka og hans far havde begge Jubilæum.

Det var 50 år siden at Jejsing Trælast og Bygningssnedkeri blev til, og 25 år siden Kurt kom med i virksomheden.

Det var en flot reception med utrolig mange gæster.

Kurt har sammen med Heinrich Matzen været involveret i næsten alt det, vi har bygget herhjemme og lavet ude i Lydersholm.

Det er kun de to første stalde, tilbage i 93 og 95, hvor de ikke har været med.

 

Det er faktisk 10 år siden i år, at vi fik lavet vores dybstrøelsesstalde om til gyllekanaler og sengebåse.

Dengang fik vi også bygget en side til den stald, som vi i dag kalder stald 2. Der var spaltebokse på den modsatte side af dybstrøelsen i den første kostald fra 93. Her udvidede vi hele siden ned, så der kom 27 sengepladser til det spalteareal. I dag stald 1.

Det betød dengang, at vi kunne gå fra 150 til 220 køer.

 

I dag er det skærtorsdag, og jeg har været i Løgumkloster efter min mor, så vi kan hygge os lidt.

Vores egen børn er helholdsvis i Kolding og Århus, så Johann er vores erstatning.

Han bliver til på søndag, så må vi også undvære ham.

Men det er ikke langt til sommerferien, så dukker han nok op igen :-D

 

Vi hjælper alle hinanden i Påsken, så alle kan få lidt korte dage, og fri på skift.

Vi har ikke de store planer, men ud at cykle det skal vi nok.

I morgen fredag kommer der nogen på besøg til en rundvisning.

 

Jeg vil slutte her.

Rigtig god påske til jer alle.

Karin

 

 

 

Kreativ aften med Tøserne
Påske ja - Forår Nej

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.03 | 17:02

Hahaha! Den kalv ser ud til at have det rigtigt godt :) Hvor sødt!

http://www.bedstecasinospil.dk/

...
21.12 | 18:15

Er det tilladt at stille et måske dumt spørgsmål men hvordan kommer kørne over i den nye malkestald ? der er ingen billeder af det

...
11.11 | 20:15

Hej har i kaniner?

...
08.11 | 01:10

Det var en bustur hvor alt var arrangeret vh Karin
Jeg kan ikke huske navnet på stedet.

...
Du kan lide denne side